Viser opslag med etiketten venner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten venner. Vis alle opslag

lørdag den 9. juli 2011

Ny isbil

Jeg har været i Vejle sammen med Allan på besøg hos Anita og Tim. Allan cyklede dertil fra sit arbejde, ca 65  km og han kørte sammen med mig hjem. 
Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor de lavede lækre pizzaer på kuglegrillen. Mens vi sidder på deres nye terrasse og nyder solens varme stråler, lyder der pludselig en pudsig melodi i nærheden. Det viser sig at være en isbil, en konkurrent til Hjemis! Sjovt og en helt ny verden. Nu har Hjemis været kendt i ca 20 år på landets veje med dens kendte klokke og nu er der en helt anden lyd på de små villaveje.
Firmaet hedder Viking is, tjek deres hjemmeside, tjek deres "lyd", det er forunderligt.

Det viste sig at Anita var løbet ud til bilen og købte is til os alle, lækkert.

torsdag den 26. maj 2011

Mærk din egen Kernekraft

Vores genbo Mie (som er vores gamle nabo fra Overdrevet) er blevet coach og har netop lavet en hjemmeside omkring sin coaching Mærk din egen Kernekraft
Stort til lykke til Mie.

Din personlige Coach – Mie Leth Wejdling
Få mere ud af livet med en personlig coach, som hjælper dig med
 at bane vejen til:
  • At sætte fokus på dine mål og drømme
  • At se muligheder frem for forhindringer
  • At leve i større forståelse med dig selv og dine omgivelser
  • At finde din indre styrke
Har du selv et ønske om forandring i dit liv, eller er der på grund af omgivelserne sket store ændringer i forhold til:
  • Din arbejds- og uddannelsessituation
  • Dit privatliv og familierelationer
  • Dig selv -  Hvad tænker du om dig selv?
Coaching er et værktøj som hjælper dig til selv at sætte 

dagsordenen i dit liv.


søndag den 22. maj 2011

Bededagsferie

Allan og jeg har været et smut i sommerhuset og nydt livet. Allan har kløvet brænde, men blev ikke færdig, men er nået meget langt. Jeg købte 4 liggestole og en drømmeseng i noget robust materiale a la retro. De er blevet brugt både fredag og lørdag. Fredag faldt jeg i søvn ca kl. 18 og sov stort set uafbrudt indtil lørdag morgen kl. 8. Inger og Andrés mødes jeg med i Ebeltoft, hvor vi skulle gennemkikke alle genbrugsbutikkerne i byen, herligt. Bagefter tog vi i sommerhuset, fik frokost, afslapning i retrohavestolene, gåtur og visning af bølgerne fra Molslinien. Senere blev grillen startet, Mariannes lækre oksekorteletter, nye kartofler fra Frankrig, Inger lavede en lækker salat af en opskrift som stammer fra Isabellas magasin. 

Salaten blev lavet af to store bundter grønne asparges, letkogte og skåret i mindre stykker. ca 300 gr cherrytomater, ca 200 gr fetaost i tern og 1-2 bundter finthakket persille. Salaten blev blandet og smagte fantastisk lækkert, saftig, frisk og kalorierig, og så er der ingen fede creme eller andet i. Der var til gengæld masser af smør og æggeblommer i bearnaisesovsen, men den var til så let og lækker og passede perfekt til alle de andre madvarer.

Dertil en lækkert langtidshævet flute og en skøn rødvin. Desserten blev posen med lækkerierne fra Fru Kjeldsen på Tordenskjoldsgade, som Allans moster skulle have haft til sin fødselsdag, men Allan blev syg og indholdet kan ikke jo holde sig.

mandag den 16. maj 2011

Cubansk band på Train

Skal du med ind og se dette cúbanske band på train?

Lyt til et nummer: her
Havana D' Primera (C)
torsdag 16. juni Kl. 20:00
ENTRÉ: DKK 250 + gebyr (Forsalg) - i døren Kr. 275,-
La Timba præsenterer et brag af en salsa koncert, når det 15 mand store orkester ”Havana De Primera” indtager Train.
I alle andre store Europæiske byer, bliver billetterne revet væk, så det er med en utrolig glæde, at La Timba kan annoncere, at orkestret kommer til Århus. Der er garanteret et uovertruffent musikalsk brag på Train i Århus.
Aftenens Program:Dørene åbner Kl. 19.00
Salsa undervisning: 20.00-20.30
Koncertstartt: 21.00
Afterparty: 23.00 - 00.00

Om musikken:
Alexander Abreu bliver betragtet som værende Cubas absolut bedste trompetist, af nyere tid. Også salsasitet www.timba.com, har kåret Alexander Abreu, som den bedste Timba trompetist, og Alexander har endvidere en fabelagtig stemme, der gør ham til en meget anerkendt musiker.
Alexander Abreu er uddannet fra den velrenommerede skole ”ENA” i Havana, og flyttede faktisk til Danmark for at undervise på Rytmisk Musik Konservatorium. Mens Alexander var i Danmark, etablerede han i år 2001 gruppen ”Grupo Danson”, der fortsat er et af Danmarks absolut bedste salsa bands.
Alexander ville gerne tilbage til Cuba, hvilket han gjorde, og etablerede her gruppen ”Havana De Primera”. Havana De Primera blev hurtigt meget anerkendt på Cuba, og grundet Alexanders gode omdømme formåede han at tiltrække nogle af Cubas absolut bedste musikere. Dette resulterede i år 2008, i deres første album.

Fra baggrunden til forgrunden.
Alexander Abreu har spillet med et utal af de bedste kunstnere fra Cuba, heriblandt Irakere, Omara Portuondo, Paulito FG, Isaac Delgado, Carlos Manuel og Manolin, for blot at nævne få. Alexander har bidraget meget musikalsk til disse orkestre, med flere Latin Grammys som følge.

Men Alexander står ikke længere i baggrunden som trompetist – Han står i forgrunden for dette fabelagtige band, pakket til randen, med nogle af Cubas asbolut bedste musikere.
Det vil helt sikkert blive husket som et brag af en musikalsk oplevelse, når Havana De Primera indtager scenen på Train.

Der vil være afterparty til kl. 24.00 på Train, efter koncerten.

________________________________

ALDERSBEGRÆNSNINGER på Train koncert, Train natklub og Kupé:

TRAIN LIVE KONCERT:
Der er normalt ingen øvre/nedre aldersgrænse på Train koncerter, med mindre der er tale om koncerter der afvikles i natklubregi ( som regel efter kl. 24.00)

TRAIN NATKLUB:
Aldersgrænsen på natklubben er min. 21 år på fredage - (dog 18 år på fredage med eksempelvis klubarrangementer som MiskMask og ULAH) og 23 år på lørdage.
(Aldersgrænsen gælder også for koncertgæster, når koncerten er forbi og der åbnes for natklub)

KUPÉ:
Aldersgrænsen på Kupé er min. 21 år på både fredage og lørdage.
(Der kan dog forekomme undtagelser ved specialarrangementer)
- Husk billedlegitimation !

BILLETSALG:
Du kan købe billetter til koncerter og arrangementer på følgende måder:

ONLINE SALG:
eBILLET / WWW.TRAIN.DK:

PRINT SELV og med eBillet kort (gebyr: 10,- kr.).
(Følg købslinket under hver enkelt koncert - OBS: Pop-up vindue. Hvis du har slået en Pop-up blokker til, er det muligt, at vinduet ikke vises.
Hold da [ctrl] tasten nede og klik på "Køb billet" linket igen.)

FYSISK SALG:
• STEREO STUDIO:
Landets Stereo Studio musikforretninger. (gebyr 15,- kr.)

• DØRSALG:
Ifald en koncert ikke er udsolgt, kan der købes billetter i døren, når denne åbner (Gebyr: 25,- kr.)


onsdag den 20. april 2011

Et par dage i Løkken

Jeg har besøgt min gamle veninde Mette og hendes to skønne drenge Joakim og Peter i hendes sommerhus i Løkken - hendes bedre halvdel er i på konference i Los Angeles. Jeg var så heldig at have Natalia med og vi var både et smut i Lønstrup og vandret på stranden, bunkers og hos ismanden, der har hjemmelavede isvafler. Herlig tur og her fik jeg også købt påskeservietter til 2 pakker for 20 kr! men fik i stedet betalt 40 kr og jeg opdagede det først da jeg kom tilbage til sommerhuset, det sker meget sjældent. 




I går var vi på tur til selve Løkken. Parkerede på stranden, gik tur igennem byen, masser af mennesker og solen skinnede fra skyfri himmel. Vi fik set og købt både bolcher, store rødspætter på stranden og en kæmpe fladfisk, som jeg ikke kan huske navnet på, men Mettes far sagde at det var en fin fisk og han kendte navnet. Turen sluttede igen på stranden og drengene galoperede rundt, men vi dækkede bord med en ny dug fra en genbrugsbutik og fik pølsehorn med ketchup og sennep, herligt - sikke vi hyggede os. Jeg fik soppet ½ minut, vandet var isnende koldt, men det var sjovt at prøve.
  
Natalia og Joakim stiller op til fotos
Lækkerier fra Ostemanden i Løkken, nøj, hvor er de lækre

Endelig er jeg med på et billede og så ligner jeg "ja, jeg ved ikke hvad", måske skal jeg vænne mig til det.
Her har vi bolcher i munden og Joakim sit pølsehorn




lørdag den 16. april 2011

I køkkenet og aftenhygge

Så har jeg været aktiv i køkkenet hele dagen. Inger og Andrés skulle komme til aften og vi skulle hygge os og have noget lækkert at spise til aften. 

Jeg fik lavet citronfromage, Max appelsinkage, en dip med tørrede tomater, en anden dip med rygeost, culottesteg, ovnstegte kartofler (vores egne) og min lækre bearnaisesauce... uhm og jeg har taget mange billeder.
Allan fik revet det meste af det ældste brændeskur ned, så vi kan få nogle kavalergange i haven. Det pynter allerede at skuret ikke står der mere. Så i morgen så står den på havearbejde og selvfølgelig kommer der billeder på bloggen;-) Vi fik spillet en masse domino og drukket lækker rødvin, sikke en herlig aften.

Nu sidder Allan og jeg og hænger lidt i sofaen inden sengetid....

onsdag den 30. marts 2011

Hyggestund i drivhuset

Dagen er gået med at så en større mængde latyrusfrø, som har ligget i blød i næsten et døgn, i 2 hele roottrainers, hjælp, det kommer til at fylde mere end sidste sommer. Men jeg glæder mig til duften og til at lave "tårnene". 

Lissa kom forbi for at hente en kæmpe pose dåsedutter og vi fik nydt et par timer i drivhuset i fuld sol med kaffe og en lækker hjemmebagt bolle. Kikkede på havearkitektens haveplan over min have og så en havetur rundt, men der var solen gået ned og vi måtte have nogle uldne plaider på, det blev hundekoldt. Fik også kikket på lidt frø indendørs og nydt vindueskarmene og deres indhold, jeg må vist hellere få taget nogle billeder.

fredag den 11. marts 2011

Marinne sælger sit lækre oksekød

Så er det atter muligt at få økologisk og velhængt Limousine oksekød fra Ørumgaard.

Kødet er klart til udlevering torsdag d.24.marts fra Ørsted Slagtehus kl. 15-16:30 (evt. ved middagstid), eller fra Ørumgaards gårdsplads kl.19-20 samme dag. Bare giv mig besked hvor I vil afhente det fra.

Denne gang har vi:
Alm. udskæringer og prisen er ikke steget i flere år: 75 kr. kg. for ¼ okse og 78 kr. kg. for 1/8..

Bagparten udskæres i de gode stege og bøffer, og forparten kan parteres udfra tre modeller:

1: Traditionelt (kun til dem der ved de elsker supper og mormorretter)
2: Bov og tykkam er intakte og resten af forparten hakkes
3: Forparten hakkes (til de familier der elsker farsretter og/eller har 4 ukonfirmerede børn)

Indmaden (6-8 kg) er gratis hvis man bestiller 1/4 okse. Det skal afhentes fra slagtehuset d. 16. eller d. 17. marts mellem kl. 8-16:45.

Denne nye besked har jeg fået fra Marianne Lybek Witt og Carsten Daugbjerg, Ørumgaard, Tjele..
her plejer at vi få kød fra og køber 1/4 ad gangen. Skønt kød, Uhm

lørdag den 26. februar 2011

Fastelavn på Aarhus Friskole

Så er det i dag at der er fastelavnsfest på Aarhus Friskole fra kl. 13 og til langt ud på natten. Her er stort set alle børn, forældre og lærer klædt ud! fantastisk at der er sådan en opbakning. Desuden er der loppemarked (jeg klapper i mine små hænder), som den klasse som skal på udenlandstur til sommer arrangerer alt sammen med deres forældre. Allan gider ikke sådan noget, så jeg skal et smut derud og kikke om der er noget spændende sammen med Inger og måske Andrés... 

Natalia skal høre musik om aftenen bla Elefanatic, unge mænd, der for de flestes vedkommende har gået på friskolen, jeg har hørt dem omkring 10 gange, lækker musik med masser af rytme og musikglæde. De har spillet til en sommerfest her hjemme i vores garage og naboerne hyggede sig med.


Jeg er altid kommet hjem med lidt bøger, brætspil til sommerhuset mm. Måske kommer vi forbi ParadIS på vejen hjem, hvem ved;-)

lørdag den 12. februar 2011

Lækker restekylling

Jeg har som sædvanligt fået fat i nogle pakker økologiske kyllingebryst til næsten ingen penge. De blev stegt i ovnen samme dag og de færdige kyllingestykker kom i fryseren til et hurtigt måltid på en travl dag. 
I går skulle vi ind og se Niels Hausgaard (læs mere på min haveblog: Niels Hausgaard i Aarhus) og skulle jo have noget normal mad forinden ellers går det bare galt med at spise al mulig junk-food! 

Så jeg lavede et lækkert måltid med de stegte kyllingebryst... 
Den store smedejernsgryde blev varmet op, 2 løg i tern og 2 fed hvidløg blev tilsat og brunet. Kyllingebrysterne (;-) blev skåret i mindre tern og tilsat løgene og det hele brunes.
En frostpose på 600 g med "Asian wok mix" (grøntsagesblanding med ananas, hvidløgsskud, lotusrod og vandkastanjer, gulerødder, sojabønnespirer, slikærter, selleri og broccoli) blev tilsat og brunes lidt med og blandingen tilsættes ca 4-6 dl vand. 
Krydres  med lidt piri-piri, sød chilisovs, østerssovs, sød soya og alm. soya og salt, peber og småsteges færdig i små 5 minutter.

Vi spiste et stykke lækkert brød til, men jeg ville foretrække mine luksusris, det var dog ikke muligt pga lidt tidspres og at vi var skrupsultne.

Det var et himmerigsmåltid og skal gentages en anden gang, da dette kun var et eksperiment - som heldigvis lykkedes.

lørdag den 5. februar 2011

Bryllup i Odense Domkirke og fest

I går var vi til stort bryllup i Odense. Vi tog af sted 3 timer før brylluppet og var i Odense en time før!, men vi kom alligevel senere end brudeparret ind i Odense Domkirke. Anita og Tim var smukke, desværre var lille Andreas syg og sad med røde varme kinder på sin mors skød og småsov. Præsten var den samme som døbte Andreas sidste år og vi sang smukke sange i smukke omgivelser. De var omgivet af familie og venner og sagde ja de rigtige steder og mormor sad med Andreas under selve vielsen og han sov roligt videre....


Festen blev holdt i et forsamlingshus, hvor der var plads til alle også de livlige børn. Bryllupskagen blev skåret ud af brudeparret som også gav hinanden den første bid, smukt. Kagen var skøn og lækker. Snakken gik, buffeen var fyldt med lækkerier for enhver smag og rigelig med Tims lækre kaffe.



Brudevalsen blev danset op vanlig vis og Tim fik klippet spidserne af sine sokker af. De fik kysset, når vi fik klaprede med teskeerne og Tim blev kysset af alle damerne når Anita var ude... (det omvendte så jeg desværre  ikke). De blev fejret med masser af varme taler og sange. 

Vi kørte hjemad mod Århus i en strid storm, så Allan havde svært ved at styre bilen. Vi nåede hjem kl 2 i nat, sov tungt og har været trætte og tilfreds hele dagen. 

Allan og jeg tog billeder hele dagen og har heldigvis fået taget mange mange gode.



onsdag den 2. februar 2011

Fotokursus og grafitti

Jubii, jeg var på fotokursus indenfor FOF i går aftes. Vi var 10-12 voksne, de fleste af os med gode spejlrefleks digitalkameraer og enkelte med digitale kameraer. Underviseren var spændende at høre på og fik spurgt godt ind til hver enkelt, hvorfor vi var der og hvad vi forventede at lære og havde af udfordringer. 

Herligt, de tre timer fløj af sted, næste gang kan jeg tage en usb-pen med og hente det powerpoint show, han brugte til undervisningen, så jeg kan bruge det hjemme. 

Inger fortalte at at man også kan tage på fotokursus på en højskole, som en af hendes skrivevenner har været på og stærkt anbefaler... ih hvor er verden blevet større. Natalia synes at det er dejligt at jeg bruger hendes kamera, nu når hun ikke selv benytter det, så kan jeg altid få mit eget en dag.

Grafitti set på min gåtur d. 16. januar

mandag den 31. januar 2011

Sophies pasta og spinat

Endnu engang er Natalia kommet hjem med en lækker opskrift på mad. Denne gang er det Sophie fra Natalias skønne gamle efterskole Ungehjem i Højbjerg, som Natalia besøgte i weekenden og de lavede sammen denne lækre ret: 

Sophies pasta og spinat (ca 3 personer)
500 g frossen spinat
5 forårsløg i ring
2-3 fed hvidløg finthakket
200-300 g friske champignon i skiver
salt og peber
1 brik soyafløde (250 ml)
2-3 spsk olivenolie
lidt oregano og basilikum
Et drys friskrevet parmesan


1-2 pakker frisk pasta (eller tørret spagetti) koges al dente.

Løg og hvidløg brunes i lidt lækker olivenolie. Den frosne spinat tilsættes og tøs op mens det røres i og blandes med løgene. Champignon og soyafløden tilsættes og massen smages til med salt, friskkværnet peber, oregano og basilikum. 


Spinat-massen og den kogte pasta blandes og serveres i en skål eller serveres hver for sig. Pyntes med lidt friskrevet parmesan.


ps. Soyafløden findes i kølemontren sammen med de andre mælkeprodukter i almindelige supermarkeder.  

Min skønne datter Natalia

lørdag den 15. januar 2011

Lones haveliv: Line - superomtale i avisen

Lones haveliv: Line - superomtale i avisen (Læs mere der)
Et af Lines malerier
Nogle af Lines malerier kan også købes som store postkort og er ideelle til at vedlægge til en gave eller et bundt af kortene kan bruges som en gave i sig selv. Jeg var så heldig at få et bundt kort til vores gløggkomsammen. 

torsdag den 16. december 2010

Rabarbertærte

I morgen skal jeg til Andrés "navnedagsfest" og tager et par kager med, men tys tys, det er en hemmelighed hvilke kager jeg bager. Så billederne kommer først på i morgen, når jeg bager den.  


Rabarbertærte – Hanne E´s

Tærtedej:
240 g mel
150 g smør eller margarine
140 g rørsukker
1knsp salt                   
1 tsk vanillesukker    
1 æg
evt 1 spsk vand

100 - 300 g marcipan
50-100 g rørsukker   

Smørret skæres i mindre stykker og kommes ned i melet og blandes  (så det ligner revet ost) sukker, salt, vanillesukker og ægget blandes i. Det er også muligt at komme alle ingredienserne i en foodprocessor og lave dejen der. Hvis dejen ikke helt vil samle sig så tilsæt 1 spsk vand, så lykkes det. Dejen samles og hviler i 1 time, hvorefter den rulles ud, evt mellem bagepapir. Portionen giver 2 bunde (eller bund og låg).

En smurt tærteform beklædes med dejen, 1oo-300 gr marcipan rives og fordeles med let hånd på dejbunden, fyld tærteformen op med rabarber, drys sukker med rund hånd og læg ”låg” på. Ofte laver jeg 2 tærter i stedet for én med bund og låg.
Bages 30-40 min ved 200 grader, hold øje med den undervejs, da serveres med cremefraiche 18%  eller flødeskum.

tirsdag den 14. december 2010

Mistet mange fotos

Trist men sandt, jeg tog backup af min pc, som var syg i fredags og skulle have en ny harddisk og de skulle have min harddisk med tilbage.... men men backuppen blev ikke gjort på den rigtige måde, så jeg har mistet dokumenter og det værste af alt: alle mine fotos siden september!!! øv, men det er vist den bedste måde at lære det på. Heldigvis har jeg alle de fotos jeg har sat på bloggene og jeg kommer nok til at tage endnu flere.

Nu sidder jeg ved min dejlige pc med ny harddisk og ved næste backup må jeg vist hellere få Allan til at være garant for at det hele lykkes. Jeg ville jo helst selv og troede jeg kunne det. 


I dag skal jeg have bagt brunkager og småkagerne med lime, ingefær og chili og måske endnu en portion æbleskiver (10 dobbelt) til vores traditionelle julegløgg på søndag. Hvis du mener at mangle en invitation, så kontakt mig, der kan jo være en smutter.

lørdag den 11. december 2010

Kalendergaver og risengrød

Denne chokolade kan varmt anbefales
Så er jeg blevet beriget med to røde julehjerter og en æske chokolader. Hjerterne er hængt op til pynt - og chokoladen er spist, vi var alle tre sliksultne og skulle lige smage et lille stykke til... 

Ernesto er blevet hentet og skal til at skrive sin andenårs opgave på HF, er forkølet og skranter OG skulle lige låne bilen og besøge nogle af gutterne. 3 timer senere kommer han hjem og låner vores WII og spørger om det er i orden at han først kommer hjem i morgen. Så er han vist ikke så syg alligevel, men det er ham vel undt at få et par hyggelige timer. 

Jeg fik lavet en ordentlig portion risengrød, men den må han få i morgen. 
Hjertet til venstre er lavet af filt, den anden er lavet af kirsebærsten

Dagens ret gullashsuppe

I går fik jeg kogt noget økologisk oksebryst af Mariannes kød. Det er næsten utænkeligt at bruge oksekød købt i en normal butik, så vi har lækkert oksekød i fryseren, det er lækkert.
Oksebrystet blev brunet sammen med persillerod, pastinak, selleri, gulerod, fennikel, løg og hvidløg og så tilsat ca 4 l vand og så småsimret hele dagen til en lækker suppe. Suppen blev siet og sat udenfor i kulde i nat.

Suppen blev i dag suppleret med:
2 fintsnittede løg
2 fed hvidløg
1 lille dåse koncentreret tomatpure
2 dåser flåede tomater
½ tsk letknust kommen (i en morter)
1-2 tsk paprika både stærk og mild
½-1 kg kartofler i mindre stykker
smages til med salt og friskkværnet peber

Løg og hvidløg svitses, flåede tomater og tomatpure tilsættes. De letknuste kommen, paprika og suppen tilsættes. Kødet skæres i mindre stykker og puttes i suppen sammen med kartoffelstykkerne. Suppen sættes til at småsimre i små 20 min til kartoflerne er møre.

Smages til med salt og peber og serveres med et lækkert brød.
I dag blev det er Ciabattaflute fra Emmerys og lidt kogte basmatiris til. Jeg havde ikke nogle almindelige kartofler, men heldigvis 3 søde kartofler som blev delt i 3 stykker og kogt med. 


Jeg var så heldig at få snakket med en af "damerne" i vores lokale isenkræmmer, da jeg de sidste 20 år eller mere har brunet mine ris inden jeg tilsatte koldt vand til kogning og har slidt/ødelagt mange gryder. Jeg fik fortalt om mit problem og så viser det sig at gryderne ikke har kunnet mere end de gjorde. Jeg har fået den indvendige bund til at løsne sig!!!!

Nu har jeg fundet nogle gryder Greenpan, der kan tåle meget højere grader og har fået investeret i en 2 l gryde og en mindre pande på 24 cm, i serien Vienne.... herligt.

onsdag den 8. december 2010

KÆRLIGHED UDEN GRÆNSER


Se denne søde korte video. Både Inger og Andrés er med og en anden cubaner Adonis og hans danske kone.... herligt. Godt gået Inger og Andrés.

tirsdag den 23. november 2010

Ulriks boller

  • Ulriks boller, langtidshævede

    15 gr økologisk gær
    200 gr durummel
                                       røres sammen
     2 tsk salt
     6 dl lunkent vand (enten blandet koldt og kogt eller afkølet kogt vand)
     1 spsk olivenolie
    500 gr. hvedemel  (til sidst)

    Blandes sammen i stort dejfad, evt. i køleskab med plastfolie og et vådt viskestykke over i 6-12 timer.
    Klaskes på bageplade med bagepapir med to våde skeer.
    Bages i ca. 20 min. Ved 250 grader
    (jeg bruger kun 15 minutter ved 225 gr i varmluftovn, OBS individuelt alt efter ovn)


     Lone.g's kommentarer: Denne opskrift har jeg lavet i mange forskellige udgaver. Tilsætter forskellige slags mel, hvedekerne, rugkerne, hele speltflager, havregryn – alt efter hvad der er i skabet og stort set kun økologisk. 


    De sidste år har jeg tilsat bær: tranebær, dadler og abrikoser i mindre stykker, det giver en sødme, et anderledes bid og overraskelse per mundfuld. I perioder får jeg købt for mange bananer og de bliver ikke spist, så kommer indholdet af et par stykker i en frysepose og en tur i fryseren og det kommer i dejen sammen med andre frugtstykker. Opskriften stammer oprindelig fra vores skiferie i 2003, hvor vi (Ulrik, PH og jeg) kæmpede om at lave de lækreste boller  OG Ulrik med flere længder. Jeg tog den straks til mig og bager stort set ikke andet nu.