En af de værst opgaver jeg kan forstille mig er at skulle gøre rent bag og ved siden af komfuret, altså trække komfuret ud og "kikke på" væggen og skabene ved siden af, adrr.. I dag var jeg nødt til det, fordi i morgen ca kl. 8.30 kommer
Garant fra Hammel og lægger vinylgulv på vores gamle træplanker, som jeg/vi ikke kan holde rene og de ser altid snavsede og uhygiejnisk ud. Ja, jeg er nærmest flov, når der kommer gæster og undgår selv at kikke ned.
 |
| Det nøgne køkken, og sikke en akustik |
Gulvene her i hele huset er lavet med gamle planker og da vi flyttede ind for lidt over 8 år siden, var det første vi gjorde at få slebet den knapt 100 år gamle fernis af. Gulvene blev ludbehandlet, men desværre ønskede vi sæbebehandling af gulvene og det blev vi støtte i og det kan man ikke i et rum, som nærmest bliver brugt som hovedindgang for mennesker og dyr! (mener jeg og synes at sælgeren var lidt for hurtig og jeg har klaget til firmaet) og det har været umuligt at holde rent næsten lige fra starten, trods gode intensioner og puklen nede på knæ med skurebørsten. Det har heller ikke været muligt de snart sidste 4 år pga min påkørsel!
I morgen bliver det bedre, og jeg glæder mig som et lille barn. Nu er køkkenet tomt og nu kan man se at væggene og panelerne også trænger til en lille gang maling, det var noget af det første vi fik lavet, da vi flyttede ind.
 |
| Et lille kik fra køkkenet til spisestuen, som lige er lidt proppet |
Det næste er ikke helt i kronologisk rækkefølge, men I forstår det nok alligevel, måske. Hvis I ønsker at se billede fra den gang før og nu tjek
her, det var nærmest et håndværkertilbud dengang, men vi havde taget ferie i 3 uger, så skulle det nok lade sig gøre!!!!! men nej, vi blev klogere.
 |
| Spisestuen set fra spisestuen, lidt store kontraster pga solen, tihi |
Her var nogle lugtgener, så den der sagkyndige ikke kunne gennemgå soveværelse og badeværelse! det blev en livlig kontakt mellem advokaterne og inden vi fik nøglerne blev huset rengjort i 54 timer for sælgers regning og der var stadigvæk lugtgener, men rent. og vinduerne faldt ud af rammerne, da vi åbnede det første vindue 10 min efter at vi fik nøglen i hånden! (de skulle ellers ikke skiftes ud som noget af det første, men vente et par år). Vi startede i underetagen med at fjerne tapet og spartle murene op; der blev kæmpehuller, hvor der kun skulle kunne blive et lillebitte et og alt skulle spartlet mere og mere op. Heldigvis havde Solvang, som vores hus hedder, talt til os og sagt allerede, da vi havde kikket på det en kold november aften, hvor vi smuttede fra vores børn i bofællesskabet, hvor vi boede - de anede ikke at vi kikkede på ny bolig. Efter en lille rundvisning gik vi næsten skrigende derfra, både pga lugtgenerne og der var vist lidt, der skulle ordnes, men allerede inden vi nåede tilbage til vores bofællesskab - en strækning på max 3 km - var vi begge overbevist om at dette skulle være vores hjem... skørt, men sandt.
Da vi havde fået en aftale i stand omkring huset, fik vi talt med vores børn og glædede os til at fortælle dem at nu skulle vi have vores eget hus med masser af plads til alt. De var spændte, men blev meget kede af det, da vi sagde at vi havde fundet et dejligt hus til os - de troede at de skulle have en lillebror eller en hund! Efter at de havde sundet sig med en svømmetur i den lokale svømmehal, kom de hjem og sagde ok.... Kort efter var vi henne og vise dem det nye hus, men kun 1. salen, da der næsten ingen lugtgener var! der var bare isnende koldt og døre i flere forskellige farver, gamle pindemøbler og rester efter tørrede blomster... De fik allerede der valgt værelser og vi kunne tage hjem igen og vores eget hus blev solgt allerede d. 1. februar og vi kunne først få vores d. 15. marts! hvad gør en klog! vi fik da bare en stor container til vores møbler og ting, som vi så kunne få når vi havde fået huset og var klar til at flytte ind. Det var ikke populært med en kæmpe container stående ved indgangen til bofællesskabet i ca 3 dage, men det lykkedes for os at fylde den helt!
Nogle af vennerne skulle til Thailand i en lille måned, så vi passede deres hus og kælne hankat og levede som på ferie. Var et smut på Låsby marked hvor vi fandt nogle koben og et lille nuttet sofasæt til Natalias værelse, som farmand fik pruttet ned i pris. Vi skulle på skiferie, ugen op til at vi fik huset og i perioden før og efter boede vi hos Gunnar og Nønne, som bare var så gæstfrie og havde plads til en lille familie på fire personer. Det viste sig at være umuligt at få huset og gøre det i stand og være sammen med dem, lave mad mm. Det kunne ikke passe sammen, så vi flyttede ind i huset med tyk fed pap på gulvet gennem næsten det første år!!!! Ernesto kan ikke klare at besøge folk, som har sådanne på nu, han har nærmest fået papallergi;-) Vi havde jo intet at leve med, fordi vi skulle jo bare lige have malet lidt her og der, så kunne vi flytte ind. Vi havde heldigvis håndværkere til el, udskiftning af radiatorer, nyt køkken, nyt badeværelse MEN resten skulle vi selv gøre. Vi sov på vores to medbragte madrasser og en dobbelt luftmadras til ungerne, fandt en lædersofa til max to personer på genbrugsstationen, lånte et bord og 4 stole på friskolen og 4 tallerkener, kopper, glas mm så vi kunne lave mad! jamen hvad havde vi dog tænkt på. Fik installeret brændeovnen og så kunne vi sidde og kikke på den i de mørke aftener. Vi sov mindst en periode i hvert rum - også i køkkenet!
Heldigvis blev der en ende på det hårde puklearbejde, så skulle haven laves lidt om, Allan skulle bygge en terrasse, så vi kunne hygge os ude. Sidste år blev det til en overdækning og vi sad første aften i regnvejr og nød tordenen.... indtil kastevinde mm gjorde det umuligt og vi måtte sjaskvåde vende ind igen.
Dette skulle kun have været et par ord, men det blev til lidt flere... jeg smutter ud i køkkenet og taget et par billeder, men ikke af vinduerne, da glassene er så nussede;-)
