Viser opslag med etiketten dip/dressinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dip/dressinger. Vis alle opslag

mandag den 7. marts 2011

Tomattapenade fra MissMuffin

Denne ide er "tyvlånt" og igen fra MissMuffin, denne er jeg nødt til at prøve, da jeg ofte mangler noget "sauce" til at få kartofler, pasta, ris og lidt smag på noget lækkert brød... 

MissMuffins Tomattapenade
1 glas soltørrede tomater i olivenolie, ca 250 g.
70 g. pinjekerner
1 fed hvidløg
skal af ½ citron
ca. 1 dl olivenolie
meget lidt salt og peber

Kom de soltørrede tomater inkl. olien fra glasset op i et blenderglas sammen med hvidløg og citronskal.
Rist pinjekerner på en varm og tør pande og kom dem ved.
Blend massen rigtig godt og spæd undervejs op med olivenolie til den ønskede konsistens er opnået- det skal være som en tyk "pasta".
Smag til med salt og peber.
Opbevares på køl i ca. 1 uges tid.

Lækkert at finde noget som jeg ikke vil kunne undvære til mine måltider og bare er nødt til at have... måske bruger jeg soltørrede tomater og opbløder dem og lægger dem i olivenolie, hvem ved.... det bliver ikke i morgen. 









søndag den 13. februar 2011

Græsk farsbrød, tzatziki, guacamole og ovnstegte kartofler, uhm

De gode gamle dage blev husket igen. Det græske farsbrød fra Karoline bog nr 2 og måltidet smagte fuldstændig som det skulle og plejer;-)

Feta, persille, løg og hvidløg

Hakket lammekød og hakket oksekød
Ca 200 g jasminris og farsen

Samme som ovenfor bare mixet med min mormors gamle mixer

Farsbrødet halvt færdigsamlet

Farsbrødet er samlet, nu mangler kun ovnen
Guacamole

En ordentlig portion tzatzaki

Det færdige og velsmagende farsbrød

Lækre ovnstegte kartofler, helt efter bogen
Opskriften kan du hente her
Eller spørg, så svarer jeg straks.

torsdag den 27. januar 2011

Et farverigt måltid

Søde kartofler, krydrede frikadeller, rødbedesalat og guacamole.
Et farveorige... ja, men det var ikke tiltænkt og det smagte lækkert hver især og rigtig godt sammen.

 
Søde kartofler med ingefær, citron og honning
2 pakker søde kartofler (ca 900 gr)
½ dl olivenolie
saften af ½ citron
friskkværnet peber
lidt stødt hel koriander
5-10 cm friskrevet  ingefær
3-4 små chili, finthakket
lidt akaciehonning
groft salt eller flagesalt

De søde kartofler skrælles, tørres og skæres i både og puttes i en frysepose. Dressing blandes af olivenolie, citronsaft, peber, finskåret chili og ingefæren og hæles i posen til kartofler og det hele blandes godt. Kom kartoffelmassen i et ildfast fad, gerne med bagepapir. Bages ved ca 200 grader i 15 min, vendes og kom akaciehonningen over kartoflerne i en tynd stråle og bag dem yderligere 5 min. Drysses med flagesalt og serveres.

Opskriften kommer fra Femina 2010



Krydrede frikadeller
ca 1 kg kalv og flæsk (gerne økologisk)
1 grøn peberfrugt i små tern
½ rød rød peberfrugt i små tern
2 løg finthakkede
2 fed hvidløg finthakkede
ca 1 dl mælk
ca ½-1 dl sigtemel, grahamsmel 
salt og friskkværnet peber
evt ½ porre, ½ pastinak i små tern

Farsen blandes, formes til frikadeller og steges enten på panden eller i ovnen. 




Rødbedesalat
(se opskriften her)


Guacamole




Farven blev lidt kedelig på billedet, men er helt normalt grøn!


Det blev til dette dejlige farvemættede billede, men vi kunne heldigvis spise det uden solbriller... 



tirsdag den 28. december 2010

Pitabrød og thousand island dressing h.m.

Natalia snakkede i morges om vi skulle lave pitabrød til aften. Hun har tidligere fundet en lækker opskrift på nettet, men ønskede at dejen skulle være noget grovere.Vi havde en rest chili con carne og Natalia ønskede sin med tun og sin fetachili-ret.

Røremaskinen blev startet med:
ca 10 g øko gær
3 dl vand
3 dl lunet mælk
1spsk rørsukker
1 - 2 tsk salt
200 g sigtemel
100 g groft ølandshvede
og ca 300-400 g hvedemel (afhængig af hvor meget dejen kan trække)

Dejen blev sat til at ælte i 15 min og jeg tilsatte hvedemelet, lidt efter lidt. Den fik lov at hæve videre i røreskålen, normalt ville jeg tage skålen af og dække den til med et klæde eller grydelåg, men den smuttede i dag. Da dejen havde hævet i små 2 timer, satte jeg røremaskinen til at køre et par minutter og så ned på køkkenbordet i en håndfuld mel. Dejen var fortsat lidt klistret, men let at arbejde med og den blev delt i ca 12 boller som blev rullet pæne på bordpladen og lagt til hvile i melet igen. Jeg vender lige bollerne om igen, så der er mel på begge sider. Bollerne fordeles med ca 4 på hvert stykke bagedug og rulles forsigtigt med en melet bagerulle til de får pitabrødstørrelse.


Bagepladerne med bagesten er sat i ovnen og den varmes op til 200 grader og pitadejen sættes ind på to bageplader i ca 7-8 min i min varmluftsovn. 




Nøj hvor blev de lækre og smagte fantastisk godt. 
Dertil fik vi snittet icebergsalat, peberfrugt i skiver, agurk i skiver, cherrytomater, majs fra dåse og 

Hjemmelavet thousand island dressing (uhm)
lavet i foodprocessoren
1 fintsnittet løg
2 dl græsk yoghurt 10%
1 spsk HP sovs
1 spsk ravigotte sovs
1 spsk ahornsirup
2 spsk ketchup
smagt til med salt og peber. 
Serveres i en lille skål og pyntes med ex. strimlet peberfrugt.