Min bage- og madbøger

2011.
  1. "Sødt" af Camilla Plum.
    Lige købt antikvarisk i en netbutik og jeg er nu ved at samle økologiske citrusskræller i fryseren for senere at lave glacerede citrus, herligt og velsmagende genbrug.

  2. "Grønt" af Camilla Plum.
    Skøn grøntsagsbog af kvinden med de mange ideer.
  3. "Brød" af Camilla Plum.
    Um, hvor har jeg puslet med mange af hendes opskrifter, lavet flere slags brød.
  4. "Almanakken" af Claus Meyer
    Denne kæmpe madbog fik jeg ved en event d. 3. november 2010 i Marselisskoven sammen med Claus Meyer. Lækker mad i regnvejr, levende lys og lækker mad sammen med andre betalende gæster gennem stiften.dk. En storslået bog om madretter til hver dag med årstidens grøntsager og andre madprodukter.

  5. "SMAG" økologi året rundt af Kille Enna.
    Jeg fik denne bog sidste år og har desværre ikke fået læst i den endnu. Den skulle være fantastisk god.

  6. "Killes krydderier - En kogebog om køkkenets special effects" af Kille Enna. Jeg fik denne bog sidste år og har desværre ikke fået læst i den endnu. Den skulle være fantastisk god.

  7. "Byens bedste kager" af Rikke Gryberg. 144 s, 2008. Let tilgængelige opskrifter som ser lækre ud. Opskrifterne er lavet så de passer med årstiden. Bogen lånt på biblioteket.

  8. "Grigos hjemmebag - i tykke skriver og store mundfulde" af Markus Grigo. 204 s, 2010.
    Igen en bog som viser opskrifter på alle mulige kager, som kan laves hjemme uden den store besvær men med stor smag.

  9. "Rodfrugterne enkel og god mad" af Søren Ejlersen. 80 s, 2005. Opskrifter fra Aarstiderne over 10 danske rodfrugter lavet koldt, varmt, i supper, kager, i ovn, alene og sammen med de andre rodfrugter. Der er et lækkert råvareindex bagerst i bogen, hvor der under hver grøntsag står mellem 3 og 20 opskrifter og det giver mange muligheder uden at skulle bladre bogen igennem. (jeg elsker rodfrugter;-)

  10. "Billedkogebogen" redigeret af Ellis Tardini. ca 300 s, 1973. Tilfældigheder førte til at denne bog skulle være blandt mine madbøger. Det stammer fra en arbejdslørdag for 7-8 år side, på Friskolen i Hinnerup, hvor jeg havde meldt mig til rengøring af skolens køkken. Natalia kikkede i skolens bagebøger for at finde opskriften til dagens kage og her fandt hun Orangebidder, opskrift 481, som kun skal bages 8 minutter!Kagen er fantastisk lækker, let, sød og frisk. Vi har bagt den ca 20 gange siden og gør det et par gange om året. Bogen kan købes i mange antikvariater, genbrugsbutikker til ca 50 kr.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar