Viser opslag med etiketten fotokursus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fotokursus. Vis alle opslag

lørdag den 12. februar 2011

Indtryk fra Aarhus

Jeg fik af vide på mit fotokursus at vi bare skulle knipse løs og flytte os et par meter til den ene og den anden side, så kunne det være at billedet blev bedre... Da jeg var i Aarhus i fredags tog jeg et par billeder:


Bemærk fugleflokken til højre under kranen.

onsdag den 9. februar 2011

S, L, O, T. - "det gyldne snit"

Jeg har været på fotokursus, anden seance. Spændende undervisning om komposition af foto: S-, T-, L-, "trekant"- og O-komposition, "det gyldne snit", som er harmonisk. En anden fotograf brugte 1/8 princippet;-) 
Det bliver sjovt at kikke efter det i kommende billede, enten andres eller mine egne.
Så er det med at få gang i kameraet og eksperimentere med indstillinger og så huske hvilke der er gode og de rigtige.

onsdag den 2. februar 2011

Fotokursus og grafitti

Jubii, jeg var på fotokursus indenfor FOF i går aftes. Vi var 10-12 voksne, de fleste af os med gode spejlrefleks digitalkameraer og enkelte med digitale kameraer. Underviseren var spændende at høre på og fik spurgt godt ind til hver enkelt, hvorfor vi var der og hvad vi forventede at lære og havde af udfordringer. 

Herligt, de tre timer fløj af sted, næste gang kan jeg tage en usb-pen med og hente det powerpoint show, han brugte til undervisningen, så jeg kan bruge det hjemme. 

Inger fortalte at at man også kan tage på fotokursus på en højskole, som en af hendes skrivevenner har været på og stærkt anbefaler... ih hvor er verden blevet større. Natalia synes at det er dejligt at jeg bruger hendes kamera, nu når hun ikke selv benytter det, så kan jeg altid få mit eget en dag.

Grafitti set på min gåtur d. 16. januar

onsdag den 26. januar 2011

Fotokursus og gamle høns


Jubii, jeg har fået tilmeldt mig til et fotokursus, som starter på tirsdag 3 gange á 3 timer. Så kan jeg da få lært lidt mere om min datters kamera og forhåbentlig lære at tage bedre billeder. Hvis jeg er heldig kan jeg bruge noget af min nye viden, når vi har lovet at tage billeder til et bryllup;-)


Vores tre høns lever på lånt tid, vi har haft dem nu i 2 år, efter ræven tog vores smukke hane og hans 5 koner. Jeg har forsøgt at komme igennem til vores hønsepusher, men han tager sig nok en middagslur, så jeg prøver igen senere i eftermiddag... 

Det er dejligt at have høns, så får vi spist madrester og grøntsagsskræller mm OG så får vi de skønneste æg med den smukkeste orangevarme farve og lidt kaglen i haven. Nu er der kun 3 tilbage og de lægger næsten ikke æg mere (det gør høns normalt ikke ret meget om vinteren i forvejen) og har gjort et stort arbejde for os;-)