Viser opslag med etiketten Babz. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Babz. Vis alle opslag

lørdag den 15. januar 2011

Min yndlings lørdag formiddag

Scenen er sat: her sidder jeg med lækker morgenkaffe og min yndlingsostemad. Avisen er åbnet og stearinlysene er tændt. Benene oppe på stolen ved siden af og min lille Babz ligger på skødet og bliver nusset... Radioen kører med det bedste radioprogram om lørdagen Så har vi balladen Jeg kikker ud af vinduet på en masse fugle, der flokkes om fuglekugle og foderbrætter, det er min yndlingsformiddag...
Endnu er jeg alene, da min kære mand og og datter er til aquaspinning i vores lokale svømmehal! Allan har prøvet det en gang før og det er første gang for Natalia, det bliver spændende at høre om.

Babz i sneen
Mit klaver, set fra gulvet

onsdag den 8. december 2010

De sidste dage kalendergaver - både til og fra

Tiden smutter for mig, jeg tror at nisserne er på spil...
Dagens collage er mine kalendergaver fra Inger de seneste dage, på nær billedet nederst i midten; det er kalendergaven fra dyrlægen, som mine katte var hos i går og blev vejet - ikke for lette - og vaccineret.

Mandagen fløj af sted med 3 ture i tandlægestolen, men det blev godt. Desuden en hyggelig afslutning af spansk på Folkeuniversitet og der starter ikke et nyt hold før til efter sommerferien! lidt øv, men det bliver dejligt at kunne bruge energien på noget andet.

Tirsdagen fløj afsted med først en hyggelig formiddag i min læsegruppe Læsehjørnet, derefter det årlige dyrlægebesøg og sidst på dagen en tur ind til min dejlige søn og hans kæreste Pernille. Sidste år fik de en gavekalender, hvor alle mulige basisvarer var pakket ind til hver dag i løbet af december. Men i år lavede jeg det lidt om, da jeg ikke "havde gaveindpakningspapir nok" (læs ikke orkede at pakke ind) og jeg inviterede min søn med i Netto til at købe, hvad de mangler i dagligdagen og fra på fredag, hvor de i én uge skal lave 2. års opgaven på HF. De havde også fået skrevet en huskeseddel forinden og vi fik næste alt derfra og meget andet.

Så vi tog i en butik med en stor kundevogn og så blev næsten alt fundet; lige fra grove rodfrugter til wc-rens. Gulvkludene kunne vi dog ikke finde, så det finder jeg i vores lokale Superbrugs, hvor de også har det gode toiletpapir og sæbepulver til tøjvask. Så vi slæbte både ud til bilen og op til deres lejlighed.

Jeg har lige fået en lille sød sms fra sønnen med tak.