Viser opslag med etiketten gløgg-komsammen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gløgg-komsammen. Vis alle opslag

lørdag den 15. januar 2011

Lones haveliv: Line - superomtale i avisen

Lones haveliv: Line - superomtale i avisen (Læs mere der)
Et af Lines malerier
Nogle af Lines malerier kan også købes som store postkort og er ideelle til at vedlægge til en gave eller et bundt af kortene kan bruges som en gave i sig selv. Jeg var så heldig at få et bundt kort til vores gløggkomsammen. 

fredag den 17. december 2010

Rødvinsgløgg og Æblecidergløgg

Så snurrer gryden med gløgg-ekstrakt til rødvinsgløgg, som består af øl, stjerneanis, kardemomme, kanel, appelsin med nelliker, honning, muskat og laurbærblade (egen høst). Mine fingre dufter af nelliker og hele køkkenet af jul. 

Jeg håber at noget af duften kan sprede sig her på bloggen og at nogen ser og dufter det. 

Jeg har også en gryde med en omgang gløgg-ekstrakt til Æblecidergløgg. Opskriften fandt jeg i går helt tilfældigt i et optaget afsnit af Jamie Olivers eget julekøkken på DR1. Som alle ved går det meget hurtigt med ham, men jeg fik da skrevet opskriften ned.


søndag den 5. december 2010

Æbleskiver - lækre og mange.

Dagens kager er en gentagelse af kagerne fra i går æbleskiver. Denne gang en 10(!) dobbelt portion af Randis æbleskiver, som de også laver/har lavet ved Ebelfestivalen i Ebeltoft hver efterårsferie de sidste 5-10 år.

Min normale opskrift er 5 dobbelt, da jeg synes at 14 stk æbleskiver er for få...
Randis æbleskiver
625 g hvedemel
10 tsk bagepulver
5 spsk rørsukker
5 tsk vanillesukker
1 l kærnemælk
5 hele æg
Max 250 g margarine - tilsættes til sidst lige inden bagningen.

Det hele samles i en foodprocessor og røres grundigt sammen.
Margarinen smeltes og tilsættes lige inden bagningen. Jeg sætter dejen koldt i ca 1 time og bage dem ved en pæn høj varme (hos mig varme 7-8, hvor max er 10), en anelse flydende margarine i hvert hul inden dejen kommer i. De vendes med en tynd træpind, når de får en anelse farve og stadigvæk er flydende i midten.
En af mine gamle æbelskivepander
Jeg serverer æbleskiverne med hjemmelavet jordbærsyltetøj, flormelis, rørsukker og andre slags syltetøj. Nogle holder af æblemos til, men det prøvede jeg i dag og det er ikke lige min smag, men vi er jo forskellige.