- Hviskeleg af Arne Dahl - krimi/spændingsroman. Hovedpersonerne er de samme som i hans tidligere bøger og det er hyggeligt at genkender "personer" som jeg har fulgt i ca 10 bøger. Denne gang foregår handlingen i hele EU og med afstikkere til resten af verden.
- Skoven af Tana French også krimi/spændingsroman. Lydbogen som jeg hørte var på 18 cd'er, men det gjorde ikke noget denne gang med alle de cd'er. Spændende som bare pokker og en god oplæser. En kriminalpolitimand havde nogle grimme oplevelser med at miste nogle legekammerater i en skov som barn. Nu som voksen opleves der mord i forbindelse med udgravningen til en motorvej gennem denne skov og der sker spændende "ting", under udgravningen af området inden motorvejen kan bygges, af nogle arkæologer og før omtalte politimand.
- Smaragdfuglen af Linda Holeman, Smukt, grusom og tankevækkende bog, der handler om en engelsk letlevende kvinde, som har grimme oplevelser i England. Hun møder heldigvis også mennesker der vil hende det godt, men dem er der ikke mange af. Hun tager til Indien som en slags anstandsdame i endnu et "nyt" liv og her foregår der også spændende ting og sager. Handlingen foregår for over 170 år siden. Det er lige en god gave til en god veninde og den vil give hende mange skønne timer.
Viser opslag med etiketten Mine bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mine bøger. Vis alle opslag
søndag den 25. september 2011
Boganbefalinger
Jeg er for tiden igang med disse to bøger, som begge varmt kan anbefales til alle bogelskere og har læst en tredie:
torsdag den 25. august 2011
Læsehjørnet
Læsehjørnet er en læsegruppe jeg var med til at danne for 2 år siden. I mange år havde jeg lyst til at være med i en sådan, men fik aldrig taget kontakt til biblioteket eller selv annonceret efter medlemmer til sådan en. Heldigvis talte jeg med mit lokale bibliotek Hinnerup bibliotek, hvor jeg blev skrevet op og i løbet af få uger, var der flere kvinder der meldte sig og vi startede i september 2009. Nu mødes vi en gang om måneden en tirsdag formiddag i to timer og får læst al mulig litteratur både nyt og gammelt. Herligt. Vi er 8 kvinder og nu en lukket gruppe og jeg stortrives der. Alle er pensionister eller efterlønnere og jeg er den yngste og blev en gang kald "konfirmanden"! Her læser vi alle slags bøger, både de gamle danske klassikere og helt nye bøger - dog aldrig krimier, men dem læser jeg jo selv og i rigelige mængder.
En af de nærmeste dage kommer der en side her på bloggen med hvilke bøger vi har læst og med henvisning af en omtale fra en hjemmeside.
Månedens bog i læsehjørnet se her til højre på bloggen eller klik på linket.
Min mor er blevet inspireret til selv at lave en læsegruppe i Havnebyen på Sjællands Odde, som også er kommet godt i gang.
Mine yndlingsbøger
Nu har jeg i højre side af bloggen lavet en oversigt over de bøger jeg har gang i for tiden. Det drejer sig om min almindelige skønlitterære bog, lydbog, bog i Læsehjørnet og madbog. Jeg håber at du kan finde inspiration eller bare underholde dig...
Bøger har en stor betydning i mit liv og altid haft det. I løbet af de over fire år jeg har været sygemeldt og været førtidspensionist, har jeg igen fået lyst og overskud til at læse og høre romaner. Det giver mig stor glæde!
![]() |
Vistnok bedste bog indtil nu |
mandag den 4. juli 2011
Gratis lydbøger P4 på DR
Igen har P4 fra DR en ordning med at man kan hente 4 lydbøger gratis, og jeg forventer at forfatterne får en ordentlig betaling for ordene, indtil d. 24. juli. Kan varmt anbefales og de er hentet på min pc!
Bøgerne er:
Bøgerne er:
Elsebeth Egholm - Tre hundes nat
![]() |
Denne bog er jeg i kø på biblioteket, det er nu ikke aktuelt, heldigvis |
Christian Jungersen - Undtagelsen
![]() |
Spændende bog, som jeg læste for nogle år siden og jeg glæder mig til at høre den. Grusom og spændende! |
Leif Davidsen - Utahs bjerge
![]() |
Den sidste bog i en lang række, som jeg også glæder mig til at høre |
Donato Carrisi - Suffløren
![]() |
En for mig ukendt forfatter, som jeg hører nu, grum krimi, som skulle være spændende til sidste side! |
Jeg er meldt ind i DR's læseklubber, krimibogklubben, læsehesten mfl. og får automatisk besked når bøger kan hentes og andre spændende bøger anmeldes.
onsdag den 4. maj 2011
Sirenerne vil lyde
Ja, om en time så er det et år siden, jeg sidst hørte sirenerne i luftrummet. Det er en skræmmende lyd, mon jeg vil kunne huske lyde, hvis det en dag bliver alvorligt! aner det ikke. Jeg kan ikke engang huske om det var hver onsdag eller den første onsdag i måneden da jeg var barn og ung, men det kan jeg jo google senere.
Bare ikke lige nu! da jeg sidder og laver spansk lektier til i morgen, en lille oversættelse en en tidligere argentinsk præsident og så skal jeg have læst og forstået nogle sider om Pablo Nerudas barndom i det sydlige Chile for mange år siden. Han skriver sådan et smuk og fyldigt sprog, men det er svært at forstå og fatte, jeg ønsker at Natalia måske kan finde bogen til mig på Cuba "Jeg bekender at jeg har levet" altså på spansk, den er så smuk og måske senere vil jeg have den på dansk!
mandag den 7. marts 2011
Yndlingsfilm, spansk og nyt gulv tirsdag
Tirsdag:
Jeg skal have lagt nyt gulv i køkkenet ;-) ;-), Natalia og Allan skal kikke på lejlighed. I morgen aften kommer Per fra mit gamle spanskhold og så skal vi læse og snakke om "El beso de la mujer araña" en skøn spansksproget bog, skrevet af argentineren Manuel Puig. Bogen er også er lavet som amerikansk film fra 1985 med William Hurt og Raul Julia i "Edderkoppekvindes kys", som jeg ikke kan finde nogen steder og jeg vil gerne se den igen, evt gerne eje den;-) men kun som dvd.
Jeg skal have lagt nyt gulv i køkkenet ;-) ;-), Natalia og Allan skal kikke på lejlighed. I morgen aften kommer Per fra mit gamle spanskhold og så skal vi læse og snakke om "El beso de la mujer araña" en skøn spansksproget bog, skrevet af argentineren Manuel Puig. Bogen er også er lavet som amerikansk film fra 1985 med William Hurt og Raul Julia i "Edderkoppekvindes kys", som jeg ikke kan finde nogen steder og jeg vil gerne se den igen, evt gerne eje den;-) men kun som dvd.
![]() |
William Hurt som den homoseksuelle Molina |
lørdag den 5. marts 2011
Råkost med mandler fra MissMuffin
MissMuffin er en herlig ung blogger, som også elsker at lave mad og kager og deler dem med os andre. MissMuffin har lavet en rissalat og råkost med mandler, den skal jeg have lavet i morgen sammen med okseboven som har simret hele aftenen.
Det er ikke sådan når man (læs jeg) elsker mad, så bliver jeg inspireret hele tiden her på madbloggene...
Nu kalder sengen og et par sider af "Bliktrommen", som jeg ikke blev helt færdig med... mon ikke at haven trækker igen i morgen. Himmelen er stjerneklar og kun 1,4 graders varme udendørs.
Jeg kan i øvrigt fortælle at jeg er dybt betaget af "Karitas - kaos på lærred" af Kristín Marja Baldursdóttir, som er fortsættelsen af "Karitas Uden titel"...
mandag den 28. februar 2011
Bogkuppet # 1
Jeg har tidligere fortalt om bogen ”En mand” af Oriana Fallaci fra 1979, som er en af de mest fantastiske bøger jeg har læst som ung. Den handler om en græsk poet og frihedskæmper Alekos Panagoulis, om hans overlevelse i et græsk fængsel og ”gravkammer”. Hans store interesse i den italienske journalisten Oriana Fallacis artikler og bøger og han lærer sig italiensk og hans møde med Oriana Fallaci og deres liv sammen. Jeg skal vist have læst den igen.
”Når kun håbet er tilbage” af Jeanne Cordelier fra 1976. Handler om en prostitueret og hendes liv i et betændt miljø vistnok i Paris. Denne bog skal jeg have læst igen engang måske med på en ferie liggende på en strand i sol og varme.
Købet på loppemarkedet på Aarhus friskole
”Besættelse” af Antonia Byatt, 1999, blev anbefalet kraftigt af en af de kvindelige sælgere – udklædt som en pirat
”De ti herskere” af Christian Mørk, købt fordi jeg synes at han er svært at læse og forstå. Jeg har ikke kunnet se meningen i det han skriver, derfor må jeg jo eje en af hans bøger, så jeg kan læse den. En fra Læsehjørnet ønsker også at læse noget af Christian Mørk, så nu kan jeg komme i gang.
”Fire dage i marts” af Jens Christian Grøndahl, 2008. Dejlig bog om generationer, selviskhed og at være noget for andre. Det ser måske mærkeligt ud at jeg skriver ”dejlig”, men jeg synes at den er så velskrevet og flot beskrevet af tre generationer og hver deres liv, valg og muligheder og begrænsninger.
”Den tolvte rytter” af Ib Michael, 1993. Dette er bog nummer to i trilogien ”Vanillepigen” og ”Brev til månen”. Jeg har tidligere læst bøger af Ib Michael og undret mig over hans tanker og hvorfor han skrev som han skrev. Nu til spansk har jeg lært at han er en af de danske forfattere som skriver om ”magisk realisme”, som bruges en del af flere sydamerikanske forfattere, som jeg har lært om og synes om. Derfor må jeg få læst flere af hans bøger igen og læse dem med mine nye briller på - og gerne eje dem.
”På en mørkeræd klode” af Carsten Jensen, 1986. Jeg har læst alle Carsten Jensens bøger siden ”Jeg har set verden begynde” i 1997 og har nydt hans ord i mange timer. Denne bog skulle være med essays og et uopsprættet eksemplar, herligt. Det minder om de anderledes bøger i min barndom. Jeg har dog fundet ud af at jeg har købt bogen antikvarisk på et tidspunkt, ups, men det eksemplar kommer ud i sommerhuset og kan give en af gæsterne nogle gode timer.
”Sjælen sidder i øjet” af Carsten Jensen, 1985. Dette skulle være en samling af prosastykker som tager forskellige emner op. På bagsiden står der: Nogen tager tiden på kornet, andre ser den lige øjnene. Carsten Jensen gør begge dele og opdager, at det er der sjælen sidder. I øjet. Det gør han ikke kun, fordi han er en betragter, men også fordi hans egen sjæl sidder bag en sårbar og følsom hinde, hvis registreringer han giver udtryk for. Dette eksemplar er også uopsprættet!
”Scirocco” af Elsebeth Egholm, 2000. Dette er en af de få bøger af Elsebeth Egholm, som jeg aldrig har fået læst efter at jeg læste hendes første bog ”De Frie Kvinders Klub”. Denne bog skulle foregå på Elsebeths yndlingsø Gozo som hører sammen med Malta. Denne ø har jeg selv været på ferie på sammen med Annette fra Holland, da vi unge - og jeg meget forelsket i Allan, var på interrail i bla Italien og med mulighed for privat logi på Gozo hos noget familie til en Raymond. Vi boede i et lille stenhus med en minihave med solmodne tomater, som vi spiste på noget af deres skønne brød (det har jeg tanker om at skulle til Gozo igen bare for at smage det!). Så vidt jeg huskede boede vi få hundrede meter fra havet og sprang i fra de høje klipper, desværre en gang ned i tentaklerne af en brandmand, hvor jeg blev forbrændt flere steder på kroppen og glemmer aldrig den smerte!
Nå, tilbage til Elsebeth Egholm, som bor i Kasted (en lille by 8-10 km herfra) og handlingen i hendes spændende krimier forgår dér og i Aarhus.
Nå, tilbage til Elsebeth Egholm, som bor i Kasted (en lille by 8-10 km herfra) og handlingen i hendes spændende krimier forgår dér og i Aarhus.
”Hans Kvast og Melusine” af Henrik Pontoppidan, 1920. Min kære nabo Peter har anbefalet ”Lykke-Per” af samme forfatter og da det så var muligt at få en af de andre bøger, så skulle den med på boghylden.
”Babettes Gæstebud” af Isak Dinesen (alias Karen Blixen), 1952. På en af de første sider står der: ” Oversat fra engelsk af Jørgen Claudi. Fortalt i den danske radio 24. november 1950 og 8. februar 1952 og i den svenske radio 18.-19. april 1951 af Bodil Ipsen, sjovt ikke!
”Fortællinger fra Labrador” af Aksel Sandemose, (1923)1972. Fra bagsiden: denne udgave er den første siden originaludgaven, men bogen står sig stadig stolt som en ung digters djærve beretninger fra Labrador og øen Fogo ved Newfoundland. Der går en klar linje fra denne første bog til de senere mesterværker, og tusinder af Sandemose-læsere vil finde nye glæder under læsningen.
”Brev til månen” af Ib Michael, 1995. Sidste bog i trilogien ”Vanillepigen” og ”Den Tolvte rytter”, første bog har jeg læst og anden bog en lille smule af engang. Nu har jeg alle tre og skal have læst dem på ny.
”Løgneren” af Martin A. Hansen, 1950. For mig en klassiker, som jeg ikke har læst, men vi har talt om det i Læsehjørnet. På bagsiden står der: Denne prægtige roman… med disse ord udtrykte Erhardt Larsen i Berlingske Aftenavis læsernes og kritikkens modtagelse af ”Løgneren”, der er ”Martin A. Hansens mest populært fortalte bog, hans første gennemkomponerede nutidsroman, skrevet i et rent og klart sprog, fuldt af henrivende billeder. Han trænger dybt ind i menneskesindet og afdækker vore svagheder og vor tvivl; men han vil ikke blot rive ned, han vil også hjælpe os til at opbygge en tro på livet og dets guddommelige styrer. Han fortæller for at få os til at kende os selv.”
”Tunnelen” af Ernesto Sábato, (1948)1987. Forfatteren er fra Argentina. På bagsiden står der: En latinamerikansk klassiker. Juan Pablo Castel er kunstmaler og dømt for mordet på María Iribarne, som han mente var den eneste, der nogensinde for alvor havde forstået ham og hans kunst. Han kom til at forgude hende, men hun forsøgte af al magt at undgå ham og pressede ham derved ud i jalousi og tvangsforestillinger, der til sidst tog magten fra ham og førte ham ind i en tunnel uden lys, uden ende, en tunnel, der førte ham direkte ned i isolationens helvede. Tunnelen er den domfældte Juna Pablo Castels tilståelse af mordet. Ja, bogen er kun taget pga forfatterens navn Ernesto som jo også min søn hedder. Det er ikke første gang at jeg har valgt en bog sådan og jeg er indtil videre ikke blevet skuffet.
Slut for denne første del. Det tager meget længere tid end jeg troede at skrive lidt om bøgerne, men...
Flere ord i bøger
Til min ven Aase d. 5/7-75
Det væsentlige ved lykken
er ikke rigdom og nydelse,
men virksomhed, den
frie udfoldelse af evnerne
samt venskab med gode
mennesker.
(Aristoteles)
Dette lille digt/ordsprog fandt jeg på indersiden af forsiden af "Den lille Prins" af Antoine de Saint-Exupéry, herligt ikke. Jeg har i forvejen bogen stående på min boghylde, men det er ikke min bog, men en bog som jeg købte til min dejlige søn i dåbsgave i bytte for en anden bog. Så nu har jeg bogen selv, det er rart.
søndag den 27. februar 2011
Ord fundet i bog
Der stak en lille lap op af en af bøgerne og med rød tusch stod der:
Når man læser en bog første gang, gør man et nyt bekendtskab - anden gang genser man en gammel ven. (Kinesisk ordsprog)
Listen af nykøbte bøger må udsættes til i morgen....
søndag den 23. januar 2011
Min side over læste bøger er nu opdateret
Jeg får læst en masse dejlige bøger og lige nu mangler jeg 50 sider af Paganini kontrakten af Lars Kepler.... det får jeg læst om lidt når jeg ligger under dynen.
Jeg har også fået skrevet flere kommentarer på siden over bøgerne, men der vil fortsat komme flere. Solen har skinnet på smukkeste vis det meste af dagen og jeg har næsten ikke været udendørs! pinligt, men har nusset med så meget forskellig her indendørs så som: læst morgenavis, hørt Cafe Hack, ryddet op i køkkenskab, læst 200 sider i min bog, set håndboldkamp..... og og
onsdag den 12. januar 2011
Lones kager - og anden køkkenhygge: Mine romaner mm
Lones kager - og anden køkkenhygge: Mine romaner: "..."
Så har jeg noteret en del bøger og har glemt lige så mange. Men lige som alt andet - så kommer det ;-)
kh Lone
Så har jeg noteret en del bøger og har glemt lige så mange. Men lige som alt andet - så kommer det ;-)
kh Lone
torsdag den 2. december 2010
Mine bøger
Dagene flyver afsted, det er koldt, sneen falder smukt døgnet rundt. Her er så stille og hvidt.
Dette er et foto af min signerede bog fra 1961 |
Jeg har ikke fået lavet så meget, jo læst lidt i "Bliktrommen" af Günter Grass, som vi havde 1. bog af, i min læsegruppe Læsehjørnet til midt i november. Den ligger fortsat på mit natbord og jeg får læst et par sider hver aften. Den nyeste fra biblioteket er "Under kuplen" af Stephen King, en ordentlig moppedreng på små 1200 sider, men virker lige så spændende som mange af hans andre bøger.
Mens jeg er i køkkenet, har jeg det sidste døgn hørt lydbogen "Det jeg elskede" af Siri Hustvedt, endnu en smuk bog fra hendes hånd.
Abonner på:
Opslag (Atom)