Jeg har tidligere fortalt om bogen ”En mand” af Oriana Fallaci fra 1979, som er en af de mest fantastiske bøger jeg har læst som ung. Den handler om en græsk poet og frihedskæmper Alekos Panagoulis, om hans overlevelse i et græsk fængsel og ”gravkammer”. Hans store interesse i den italienske journalisten Oriana Fallacis artikler og bøger og han lærer sig italiensk og hans møde med Oriana Fallaci og deres liv sammen. Jeg skal vist have læst den igen.
”Når kun håbet er tilbage” af Jeanne Cordelier fra 1976. Handler om en prostitueret og hendes liv i et betændt miljø vistnok i Paris. Denne bog skal jeg have læst igen engang måske med på en ferie liggende på en strand i sol og varme.
Købet på loppemarkedet på Aarhus friskole
”Besættelse” af Antonia Byatt, 1999, blev anbefalet kraftigt af en af de kvindelige sælgere – udklædt som en pirat
”De ti herskere” af Christian Mørk, købt fordi jeg synes at han er svært at læse og forstå. Jeg har ikke kunnet se meningen i det han skriver, derfor må jeg jo eje en af hans bøger, så jeg kan læse den. En fra Læsehjørnet ønsker også at læse noget af Christian Mørk, så nu kan jeg komme i gang.
”Fire dage i marts” af Jens Christian Grøndahl, 2008. Dejlig bog om generationer, selviskhed og at være noget for andre. Det ser måske mærkeligt ud at jeg skriver ”dejlig”, men jeg synes at den er så velskrevet og flot beskrevet af tre generationer og hver deres liv, valg og muligheder og begrænsninger.
”Den tolvte rytter” af Ib Michael, 1993. Dette er bog nummer to i trilogien ”Vanillepigen” og ”Brev til månen”. Jeg har tidligere læst bøger af Ib Michael og undret mig over hans tanker og hvorfor han skrev som han skrev. Nu til spansk har jeg lært at han er en af de danske forfattere som skriver om ”magisk realisme”, som bruges en del af flere sydamerikanske forfattere, som jeg har lært om og synes om. Derfor må jeg få læst flere af hans bøger igen og læse dem med mine nye briller på - og gerne eje dem.
”På en mørkeræd klode” af Carsten Jensen, 1986. Jeg har læst alle Carsten Jensens bøger siden ”Jeg har set verden begynde” i 1997 og har nydt hans ord i mange timer. Denne bog skulle være med essays og et uopsprættet eksemplar, herligt. Det minder om de anderledes bøger i min barndom. Jeg har dog fundet ud af at jeg har købt bogen antikvarisk på et tidspunkt, ups, men det eksemplar kommer ud i sommerhuset og kan give en af gæsterne nogle gode timer.
”Sjælen sidder i øjet” af Carsten Jensen, 1985. Dette skulle være en samling af prosastykker som tager forskellige emner op. På bagsiden står der: Nogen tager tiden på kornet, andre ser den lige øjnene. Carsten Jensen gør begge dele og opdager, at det er der sjælen sidder. I øjet. Det gør han ikke kun, fordi han er en betragter, men også fordi hans egen sjæl sidder bag en sårbar og følsom hinde, hvis registreringer han giver udtryk for. Dette eksemplar er også uopsprættet!
”Scirocco” af Elsebeth Egholm, 2000. Dette er en af de få bøger af Elsebeth Egholm, som jeg aldrig har fået læst efter at jeg læste hendes første bog ”De Frie Kvinders Klub”. Denne bog skulle foregå på Elsebeths yndlingsø Gozo som hører sammen med Malta. Denne ø har jeg selv været på ferie på sammen med Annette fra Holland, da vi unge - og jeg meget forelsket i Allan, var på interrail i bla Italien og med mulighed for privat logi på Gozo hos noget familie til en Raymond. Vi boede i et lille stenhus med en minihave med solmodne tomater, som vi spiste på noget af deres skønne brød (det har jeg tanker om at skulle til Gozo igen bare for at smage det!). Så vidt jeg huskede boede vi få hundrede meter fra havet og sprang i fra de høje klipper, desværre en gang ned i tentaklerne af en brandmand, hvor jeg blev forbrændt flere steder på kroppen og glemmer aldrig den smerte!
Nå, tilbage til Elsebeth Egholm, som bor i Kasted (en lille by 8-10 km herfra) og handlingen i hendes spændende krimier forgår dér og i Aarhus.
”Hans Kvast og Melusine” af Henrik Pontoppidan, 1920. Min kære nabo Peter har anbefalet ”Lykke-Per” af samme forfatter og da det så var muligt at få en af de andre bøger, så skulle den med på boghylden.
”Babettes Gæstebud” af Isak Dinesen (alias Karen Blixen), 1952. På en af de første sider står der: ” Oversat fra engelsk af Jørgen Claudi. Fortalt i den danske radio 24. november 1950 og 8. februar 1952 og i den svenske radio 18.-19. april 1951 af Bodil Ipsen, sjovt ikke!
”Fortællinger fra Labrador” af Aksel Sandemose, (1923)1972. Fra bagsiden: denne udgave er den første siden originaludgaven, men bogen står sig stadig stolt som en ung digters djærve beretninger fra Labrador og øen Fogo ved Newfoundland. Der går en klar linje fra denne første bog til de senere mesterværker, og tusinder af Sandemose-læsere vil finde nye glæder under læsningen.
”Brev til månen” af Ib Michael, 1995. Sidste bog i trilogien ”Vanillepigen” og ”Den Tolvte rytter”, første bog har jeg læst og anden bog en lille smule af engang. Nu har jeg alle tre og skal have læst dem på ny.
”Løgneren” af Martin A. Hansen, 1950. For mig en klassiker, som jeg ikke har læst, men vi har talt om det i Læsehjørnet. På bagsiden står der: Denne prægtige roman… med disse ord udtrykte Erhardt Larsen i Berlingske Aftenavis læsernes og kritikkens modtagelse af ”Løgneren”, der er ”Martin A. Hansens mest populært fortalte bog, hans første gennemkomponerede nutidsroman, skrevet i et rent og klart sprog, fuldt af henrivende billeder. Han trænger dybt ind i menneskesindet og afdækker vore svagheder og vor tvivl; men han vil ikke blot rive ned, han vil også hjælpe os til at opbygge en tro på livet og dets guddommelige styrer. Han fortæller for at få os til at kende os selv.”
”Tunnelen” af Ernesto Sábato, (1948)1987. Forfatteren er fra Argentina. På bagsiden står der: En latinamerikansk klassiker. Juan Pablo Castel er kunstmaler og dømt for mordet på María Iribarne, som han mente var den eneste, der nogensinde for alvor havde forstået ham og hans kunst. Han kom til at forgude hende, men hun forsøgte af al magt at undgå ham og pressede ham derved ud i jalousi og tvangsforestillinger, der til sidst tog magten fra ham og førte ham ind i en tunnel uden lys, uden ende, en tunnel, der førte ham direkte ned i isolationens helvede. Tunnelen er den domfældte Juna Pablo Castels tilståelse af mordet. Ja, bogen er kun taget pga forfatterens navn Ernesto som jo også min søn hedder. Det er ikke første gang at jeg har valgt en bog sådan og jeg er indtil videre ikke blevet skuffet.
Slut for denne første del. Det tager meget længere tid end jeg troede at skrive lidt om bøgerne, men...
