søndag den 25. september 2011

Boganbefalinger

Jeg er for tiden igang med disse to bøger, som begge varmt kan anbefales til alle bogelskere og har læst en tredie: 



  • Hviskeleg af Arne Dahl - krimi/spændingsroman. Hovedpersonerne er de samme som i hans tidligere bøger og det er hyggeligt at genkender "personer" som jeg har fulgt i ca 10 bøger. Denne gang foregår handlingen i hele EU og med afstikkere til resten af verden. 
  • Skoven af Tana French også krimi/spændingsroman. Lydbogen som jeg hørte var på 18 cd'er, men det gjorde ikke noget denne gang med alle de cd'er. Spændende som bare pokker og en god oplæser. En kriminalpolitimand havde nogle grimme oplevelser med at miste nogle legekammerater i en skov som barn. Nu som voksen opleves der mord i forbindelse med udgravningen til en motorvej gennem denne skov og der sker spændende "ting", under udgravningen af området inden motorvejen kan bygges, af nogle arkæologer og før omtalte politimand. 
  • Smaragdfuglen af Linda Holeman, Smukt, grusom og tankevækkende bog, der handler om en engelsk letlevende kvinde, som har grimme oplevelser i England. Hun møder heldigvis også mennesker der vil hende det godt, men dem er der ikke mange af. Hun tager til Indien som en slags anstandsdame i endnu et "nyt" liv og her foregår der også spændende  ting og sager. Handlingen foregår for over 170 år siden. Det er lige en god gave til en god veninde og den vil give hende mange skønne timer. 

fredag den 23. september 2011

Kylling og boller

I dag var der et lille energioverskud. Dej til boller blev lavet i aftes (dem med dadler og abrikoser, ingen tranebær i dag). 


Igen fandt jeg to økologiske kyllinger på "tilbud" (sidste salgsdag) og den ene blev stegt i ovnen med spinat og grønkål som bund. Den anden i den store smedejernsgryde med gulerødder, spinat, squash, pastinak og persillerod og lidt bladselleri, uhm hvor det smagte. 
Bollerne blev lavet i den varme ovn og genboen fik lidt over, mens jeg lå med nåle... 


Jeg er vist ved at være lidt magelig, nu har jeg igen spist Tv-dinner. Denne gang dog med det nye tv i 32 tommer, så jeg ser noget mere end med Natalias lille søde på 22 tommer... 




Fik sat en dvd på "Vicky, Christina Barcelona" og da jeg ville lede efter nyheder, så viser de en spansk film "Mellem dine ben" (Entre las piernas) også med lækre Javier Bardem

onsdag den 21. september 2011

Oksekødsuppe

Hvor er det herligt at have lækre råvarer i fryseren. Jeg kogte en lækker suppe i sommer og nu skulle den glæde både munden og maven i disse tider, hvor energien ikke helt er til madlavning. Lidt kogt pasta og nogle frosne grøntsager og et lille drys salt og chili ovenpå, dertil et stykke lækkert græskarbrød fra min lokale bager... herligt og mættende. 


Billederne må I vente lidt med, jeg har fået en ny mac og kan ikke få mapperne til at fungere ordentligt! men det kommer....