Viser opslag med etiketten Aarhus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aarhus. Vis alle opslag

lørdag den 26. februar 2011

Fastelavn på Aarhus Friskole

Så er det i dag at der er fastelavnsfest på Aarhus Friskole fra kl. 13 og til langt ud på natten. Her er stort set alle børn, forældre og lærer klædt ud! fantastisk at der er sådan en opbakning. Desuden er der loppemarked (jeg klapper i mine små hænder), som den klasse som skal på udenlandstur til sommer arrangerer alt sammen med deres forældre. Allan gider ikke sådan noget, så jeg skal et smut derud og kikke om der er noget spændende sammen med Inger og måske Andrés... 

Natalia skal høre musik om aftenen bla Elefanatic, unge mænd, der for de flestes vedkommende har gået på friskolen, jeg har hørt dem omkring 10 gange, lækker musik med masser af rytme og musikglæde. De har spillet til en sommerfest her hjemme i vores garage og naboerne hyggede sig med.


Jeg er altid kommet hjem med lidt bøger, brætspil til sommerhuset mm. Måske kommer vi forbi ParadIS på vejen hjem, hvem ved;-)

lørdag den 12. februar 2011

Indtryk fra Aarhus

Jeg fik af vide på mit fotokursus at vi bare skulle knipse løs og flytte os et par meter til den ene og den anden side, så kunne det være at billedet blev bedre... Da jeg var i Aarhus i fredags tog jeg et par billeder:


Bemærk fugleflokken til højre under kranen.

søndag den 23. januar 2011

Min side over læste bøger er nu opdateret

Jeg får læst en masse dejlige bøger og lige nu mangler jeg 50 sider af Paganini kontrakten af Lars Kepler.... det får jeg læst om lidt når jeg ligger under dynen. 
Jeg har også fået skrevet flere kommentarer på siden over bøgerne, men der vil fortsat komme flere.


Solen har skinnet på smukkeste vis det meste af dagen og jeg har næsten ikke været udendørs! pinligt, men har nusset med så meget forskellig her indendørs så som: læst morgenavis, hørt Cafe Hack, ryddet op i køkkenskab, læst 200 sider i min bog, set håndboldkamp..... og og

lørdag den 22. januar 2011

Endnu mere Canblau

Glemte at sige at vi var: mormor og morfar, Ernesto og Pernille, Natalia, Allan og jeg.


- og som vi snakkede om da vi kom hjem DER SKAL VI HEN IGEN med nogle venner eller bare alene og prøve noget af det vi ikke fik prøvet eller gensmage bl.a.: Gambas al ajillo (Marinerede rejer med aioli), Croqueta de patata, (stegte hele kartofler), tunsalat med kapers, Jamon serrano (serrano-skinken der har levet af mokler mm), falaffel med salsa bomba (falaffel med stærkkrydret dip),  brocheta de pollo (små stykker ristet brød med kylling), grillet sortfodsfilet med pesto al ajillo, albondigas (spanske kødboller), kylling på spid og Friturestegte blæksprutteringe. Jeg ved at jeg har glemt nogle af retterne.


Vi blev budt velkommen med lækkert brød til at dyppe i en ultralækker olivenolie og med et lille drys flagesalt (jeg kunne godt nøjes med brødet, hvis jeg ikke kunne få andet her i livet;-)). Saltede mandler SOM JEG SPISTE 4-5 stk og jeg kan normalt ikke lide mandler!!! og to tre slags oliven.
Dertil fik vi en overvældende god rødvin Garriguella (Girona) 1 liter i lerkande. Den var lige til at lappe i sig både af Rioja-elskere og mindre krydrede vine. 

Bordet blev tømt, men det var kun af lyst og ikke af sult.  
Vi var fire seje mennesker som turde satse på at der var plads til lidt dessert. Der var fire desserter på menukortet og vi fik smagt de tre.



Natalia fik valgt Crema Catalan (en Crème Brûlée), Ernesto og Pernille fik Brownie med frugt og Anglaise og jeg havde lyst til chefens orange dessert (kage, is, syltede citrusfrugter), som var et supervalg. Natalias dessert var et fejlvalg og hun byttede med Ernesto (superbror!!!)

Nu skal jeg vist stoppe. Allan og jeg er alene og jeg skal lige et smut over i byen og hente lidt kærnemælk til en gang kærnemælksuppe, jubii