lørdag den 26. februar 2011

Fastelavn på Aarhus Friskole

Så er det i dag at der er fastelavnsfest på Aarhus Friskole fra kl. 13 og til langt ud på natten. Her er stort set alle børn, forældre og lærer klædt ud! fantastisk at der er sådan en opbakning. Desuden er der loppemarked (jeg klapper i mine små hænder), som den klasse som skal på udenlandstur til sommer arrangerer alt sammen med deres forældre. Allan gider ikke sådan noget, så jeg skal et smut derud og kikke om der er noget spændende sammen med Inger og måske Andrés... 

Natalia skal høre musik om aftenen bla Elefanatic, unge mænd, der for de flestes vedkommende har gået på friskolen, jeg har hørt dem omkring 10 gange, lækker musik med masser af rytme og musikglæde. De har spillet til en sommerfest her hjemme i vores garage og naboerne hyggede sig med.


Jeg er altid kommet hjem med lidt bøger, brætspil til sommerhuset mm. Måske kommer vi forbi ParadIS på vejen hjem, hvem ved;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar