fredag den 14. januar 2011

Kong Gulerod er død


Jeg har mistet min grøntsags-pusher....

Kong Gulerod på M.P. Bruunsgade er lukket! I sidste uge skulle jeg lige forbi og hente hans fantastiske økologiske appelsiner, som hver og en smager som en god drøm.
Der stod bare på døren "Tak for 8 gode år"... og der stod jeg næsten med hånden på håndtaget før jeg opdagede at der var brunt papir på vinduet og døren. Jeg var ved at tude af ærgrelse, både fordi det er den lækreste og overskuelige grøntsagsbutik og fordi jeg nok aldrig kommer til at smage disse lækre appelsiner, rodfrugter, hvidløg, dadler og meget meget mere. 

Heldigvis kan jeg trøste mig over at jeg fik slæbt en hel kasse af appelsiner (ca 50 stk) hjem inden jul, de blev alle spist med stor nydelse og taknemmelighed over at have fundet lige sådan en frugt.
Nu skal jeg ud og finde en butik med specielt skønne appelsiner mm, måske en lille tur på grøntsagsmarked på Ingerslev Boulevard, Ren kost på Jægergårdsgade, Sundhedskost på Frederiks allé... der er nok mange flere butikker, men jeg har ikke fundet dem endnu.

5 kommentarer:

  1. hvor ærgeligt for dig. Håber du finder en anden appelsinmand ;-)
    God weekend!

    SvarSlet
  2. Åh, jeg har også grædt mine salte tårer over at Kim har lukket biksen. Aarstiderne har virkelig gode appelsiner og man kan få mange gode grøntsager i Jordens Frugter i Tordenskjoldsgade. Jeg tager nogen gange bussen helt her fra Viby for at handle deroppe :-)

    SvarSlet
  3. Kære Annette
    Det håber jeg også;-)

    Kære Klidmoster
    Tak for dine hints. Jeg har aldrig været hos Jordens Frugter, men det skal prøves en dag jeg har bilen eller måske kan jeg tage en bus derhen. Normalt smutter jeg forbi Kong Gulerod på vej hjem fra "byen" inden jeg skal med toget mod Hinnerup;-) og sådan en kasse appelsiner er tung! og jeg vil helst kun købe mad, jeg kan se og "føle" på.

    kh Lone.g

    SvarSlet
  4. Det er virkeligt ærgerligt. Jeg har faktisk ikke rigtig brugt butikken, da jeg boede i Århus. Mest fordi, at jeg lidt havde glemt at den var der, men også fordi, at jeg boede i den anden ende af byen. Nu ønsker jeg bare, at jeg havde støttet op om butikken. Øv.
    Kh Nadia / foodfanatic

    SvarSlet
  5. Kære Nadia
    Jeg aner ikke hvorfor Kim stoppede... måske trængte han bare til noget andet at rive i. Nu har jeg tømt min brugs for øko grøntsager, diverse frugter, linser mm (men der var også 20% rabat på alt økologisk) ;-)
    kh Lone

    SvarSlet