søndag den 5. december 2010

Vanillesukker - hjemmelavet

Hjemmelavet vanillesukker, den bedste
2-3 stk rigtig gode økologiske vanillestænger
1-2 kg rørsukker

Vanillestængerne skæres i lidt mindre stykker og puttes sammen med ca 500 g rørsukker i en foodprocessor med knivindsatsen og sættes på max power til vanillen er blevet mørkt fnuller og sukkeret har fået farve. Vanille og sukker sies gennem en metalsi og den sorte vanillerest puttes igen i foodprocessoren og der tilsættes nye 500 gr sukker og processen gentages til at al sukkeret er brugt op. Jeg opbevarer mit hjemmelavede vanillesukker i et stort glas med skruelåg, det dufter fantastisk og det kan holde længe.

Et lille glas med hjemmelavet vanillesukker kan med stor succes bruges til en værtindegave og vækker altid stor lykke. Jeg føler mig rig over at kunne bruge gode råvarer og nyder at bruge dem.
Hjemmelavet vanillesukker a la Jamie Oliver anno år 1995-2000



Ingen kommentarer:

Send en kommentar