Så har det igen været onsdag. Jeg skulle til min dejlige fysioterapeut Tommy og skulle liige forinden ind til Guldsmedegade i Aarhus for at tjekke om sommerjakken fra Bitte Kai Rand stadigvæk var der. Jeg prøvede den for et par uger siden og syntes at den var alt for dyr og ikke helt lige mig. Jeg fandt en parkeringsplads lige udenfor butikken og skyndte mig ind og jakken var der. Jeg fik prøvet den med den søde top, jeg fik købt i går i Buksekælderen sammen med 3 andre toppe, en smuk hvid trøje (se fotoet, det er dog ikke mig poserer). Så jeg havde lige det rigtige tøj til at prøve denne lækre jakke!!! Jeg endte med at gå derfra med 3 lækre t-shirts uden ærmer, en koralfarvet skjorte og jakken. Hvor var det lækkert og hvor føler jeg mig godt tilpas både med at have fået tøjet og have det på. Prisen den snakker vi ikke om, jeg er helt flov over at have brugt så mange penge.
Jeg fik en lækker behandling af min nakke hos Tommy, det irriterer mig at jeg fortsat har lige så ondt i nakken som for snart 4 år siden, da jeg blev påkørt. Mig, der aldrig tog en hovedpinepille, hælder dem ned i halsen som bolsjer og kan ikke leve uden!
god nat til jer alle og jeg håber ikke at månen skinner mig i ansigtet igen i nat!
onsdag den 18. maj 2011
tirsdag den 17. maj 2011
2 gange Cafe Hack
I formiddags var jeg til optagelse af Cafe Hack til søndag 14 dage med Joan Ørting, skøn kvinde med en kæmpe udstråling, dertil fik vi en lækker platte og tilbehør af mousserende vin, juice og masser af kaffe. DR's romanpris blev også givet til vinderen og vi blev alle 80 bedt om at tie med navnet i de næste to uger. Modtageren blev meget glad, fik en smuk buket, diplom og en pengepræmie. Personen læste lidt højt af bogen, det lød spændende og den skal jeg også læse.
Her til aften kl 20.30 var Allan og jeg til en lille intim koncert med Anne Dorte Michelsen og to fra hendes band i anledning af udgivelsen af hendes nye cd. Endnu en skøn kvinde med en sødme, skøn stemme og talent for at skrive tekster. Vi fik både koncerten og en signeret cd til en latterlig lille pris.
Jeg havde ikke fået spist aftensmad og fik en lille forret med rejer, asparges, basilikumdip, tynde skiver af radiser og agurk og lime. Dertil et lækkert brød, der mindede om foccaciabrød og et glas med en specialøl fra Tyskland.
mandag den 16. maj 2011
Cubansk band på Train
Havana D' Primera (C) torsdag 16. juni Kl. 20:00 ENTRÉ: DKK 250 + gebyr (Forsalg) - i døren Kr. 275,- | |
I alle andre store Europæiske byer, bliver billetterne revet væk, så det er med en utrolig glæde, at La Timba kan annoncere, at orkestret kommer til Århus. Der er garanteret et uovertruffent musikalsk brag på Train i Århus. Aftenens Program:Dørene åbner Kl. 19.00 Salsa undervisning: 20.00-20.30 Koncertstartt: 21.00 Afterparty: 23.00 - 00.00 Om musikken: Alexander Abreu bliver betragtet som værende Cubas absolut bedste trompetist, af nyere tid. Også salsasitet www.timba.com, har kåret Alexander Abreu, som den bedste Timba trompetist, og Alexander har endvidere en fabelagtig stemme, der gør ham til en meget anerkendt musiker. Alexander Abreu er uddannet fra den velrenommerede skole ”ENA” i Havana, og flyttede faktisk til Danmark for at undervise på Rytmisk Musik Konservatorium. Mens Alexander var i Danmark, etablerede han i år 2001 gruppen ”Grupo Danson”, der fortsat er et af Danmarks absolut bedste salsa bands. Alexander ville gerne tilbage til Cuba, hvilket han gjorde, og etablerede her gruppen ”Havana De Primera”. Havana De Primera blev hurtigt meget anerkendt på Cuba, og grundet Alexanders gode omdømme formåede han at tiltrække nogle af Cubas absolut bedste musikere. Dette resulterede i år 2008, i deres første album. Fra baggrunden til forgrunden. Alexander Abreu har spillet med et utal af de bedste kunstnere fra Cuba, heriblandt Irakere, Omara Portuondo, Paulito FG, Isaac Delgado, Carlos Manuel og Manolin, for blot at nævne få. Alexander har bidraget meget musikalsk til disse orkestre, med flere Latin Grammys som følge. Men Alexander står ikke længere i baggrunden som trompetist – Han står i forgrunden for dette fabelagtige band, pakket til randen, med nogle af Cubas asbolut bedste musikere. Det vil helt sikkert blive husket som et brag af en musikalsk oplevelse, når Havana De Primera indtager scenen på Train. Der vil være afterparty til kl. 24.00 på Train, efter koncerten. ________________________________ ALDERSBEGRÆNSNINGER på Train koncert, Train natklub og Kupé: TRAIN LIVE KONCERT: Der er normalt ingen øvre/nedre aldersgrænse på Train koncerter, med mindre der er tale om koncerter der afvikles i natklubregi ( som regel efter kl. 24.00) TRAIN NATKLUB: Aldersgrænsen på natklubben er min. 21 år på fredage - (dog 18 år på fredage med eksempelvis klubarrangementer som MiskMask og ULAH) og 23 år på lørdage. (Aldersgrænsen gælder også for koncertgæster, når koncerten er forbi og der åbnes for natklub) KUPÉ: Aldersgrænsen på Kupé er min. 21 år på både fredage og lørdage. (Der kan dog forekomme undtagelser ved specialarrangementer) - Husk billedlegitimation ! BILLETSALG: Du kan købe billetter til koncerter og arrangementer på følgende måder: ONLINE SALG: eBILLET / WWW.TRAIN.DK: PRINT SELV og med eBillet kort (gebyr: 10,- kr.). (Følg købslinket under hver enkelt koncert - OBS: Pop-up vindue. Hvis du har slået en Pop-up blokker til, er det muligt, at vinduet ikke vises. Hold da [ctrl] tasten nede og klik på "Køb billet" linket igen.) FYSISK SALG: • STEREO STUDIO: Landets Stereo Studio musikforretninger. (gebyr 15,- kr.) • DØRSALG: Ifald en koncert ikke er udsolgt, kan der købes billetter i døren, når denne åbner (Gebyr: 25,- kr.) |
Nybagte boller
| Bolledejen efter ca 24 t hævning ude på terrassen, derefter rørte jeg ekstra hvedemel i. Røreskålen var da dækket over af plastfolie, et vådt viskestykke og et grydelåg. |
| Efter ekstra hævning, så står bollerne flot |
Aftensmaden i går blev nybagte boller med en lækker økologisk rullepølse, ost og pate. Vi havde håbet at vi skulle se tennisfinale med Caroline Wozniaki, men hun røg desværre ud i semifinalen. Det var godt nok for for vores have, fordi så kunne vi være der en time ekstra.
| Lækre varme boller, vær så god! |
lørdag den 14. maj 2011
Lørdag i køkkenet
Bolledej er "lagt" med hjælp af køkkenmaskinen, tilsat lidt finskåret eller klippet tranebær, abrikoser og dadler. Det er det bedste vi ved her hjemme. Nu skal dejen bare hvile til i morgen og have natten i køleskabet, og så i morgen eftermiddag, så har vil lækre boller til den næste uge. De fleste kommer i fryseren og tages op løbende efter behov. Jeg skal dog have lavet en ekstra portion, da jeg har lovet at tage brød med til spansk afslutningen.
| To indtryk fra turen til Norsminde Kro |
Rejesalaten fra torsdag er blevet spist op, desværre;-) men den skal ikke laves for ofte, for så bliver vi bare trætte af den.
Etiketter:
bageopskrifter,
oplevelser,
opskrifter,
weekend
fredag den 13. maj 2011
Weekend
Vi får mad hver dag, selvom jeg ikke får skrevet her på kage/madbloggen. Sidste weekend lavede jeg lækker oksekødssuppe af Marianne tværreb, osso buco og ben, selvfølgelig med en masse urter og ½ l æblemost, som vi ikke havde fået drukket!
Lidt sandwicher med lækkert hønsekødspålæg (fra Fakta), iceberg, uventede lækre tomater og det langtidshævede flute fra bageren, uhm hvor det smager. Natalia lavede pitabrød til sig selv, hvor vi to gamle tog en sandwich igen dagen efter, det minder om ferier før i tiden, hvor vi havde medbragt flutes med tilbehør og spiste nede i Tyskland på vej til Middelhavet eller Kroatien, menneskemad, lækkert og friskt og så var vi klar til at køre igen. Vi solgte faktisk engang et flute til nogle andre, da de så hvad vi spiste og brødet er jo kun spændende når det er frisk, så de fik sig også en hyggestund.
| Disse smukke stedmoderblomster fik jeg af Lisse og de står bare så flot og farven er så intens blå |
Vi har efterhånden fået kærnemælkskoldskål mange gange i år og det smager lige godt hver gang. En gangs pastaskruer og kødsovs er det også blevet til, med en anelse parmesan og skuerne fordi vi ikke havde flere spagetti! vi var løbet tør! det sker bare så sjældent og Allan siger at vi kan åbne en forretning, men det depot jeg har lavet!
| Rosenmandel-træet hos Tove fra havekredsen |
onsdag den 4. maj 2011
Sirenerne vil lyde
Ja, om en time så er det et år siden, jeg sidst hørte sirenerne i luftrummet. Det er en skræmmende lyd, mon jeg vil kunne huske lyde, hvis det en dag bliver alvorligt! aner det ikke. Jeg kan ikke engang huske om det var hver onsdag eller den første onsdag i måneden da jeg var barn og ung, men det kan jeg jo google senere.
Bare ikke lige nu! da jeg sidder og laver spansk lektier til i morgen, en lille oversættelse en en tidligere argentinsk præsident og så skal jeg have læst og forstået nogle sider om Pablo Nerudas barndom i det sydlige Chile for mange år siden. Han skriver sådan et smuk og fyldigt sprog, men det er svært at forstå og fatte, jeg ønsker at Natalia måske kan finde bogen til mig på Cuba "Jeg bekender at jeg har levet" altså på spansk, den er så smuk og måske senere vil jeg have den på dansk!
Abonner på:
Opslag (Atom)



