Som tidligere skrevet har jeg møde i morgen aften og skal derfor have lavet lidt lækkerier til ganen. Til øjnene bliver det en have rundtur, så kan det være at jeg kan få nogle svar på navne på nogle af blomsterne.
I morgen skal jeg have lavet laksemaskeret ørredmousse, som jeg sidst lavede som forret til vores store fest i Overdrevet. Jeg har ofte tænkt på at lave den igen og i morgen bliver det. Dertil noget lækkert brød, arten ved jeg endnu ikke, men dejen er lavet og skal hvile i køleskabet i nat.
Lidt kager skal vi da også have: Rabarberkage og Ungersvendens solbær- og ribskage, begge med flødeskum og cremefraiche.
Hvad mon disse billeder forestiller?
Det er såmænd bare den hule kamel fra Sculptures by the Sea, som jeg desværre valgte ikke at ville have et fuldt billede af, men syntes den dag at det var sjovere med hvad der var i dens mave, set fra begge sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar