Viser opslag med etiketten spirer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spirer. Vis alle opslag

torsdag den 6. januar 2011

Ovnstegt kylling med ris/bulgur, bønnespirer og tomatsovs

Aftensmaden består af en lækker økologisk kylling på 1,5 kg, krydret med stærk karry, fennikel, salt og peber. Væden i stegefadet består af 200-300 gr ovntørrede tomater, 3 fed hvidløg, 1 løg og et par dl vand. Hæld væden over kyllingen en eller to gange under stegningen. 
Kyllingerne steges ved 170 g i ca 45 min i varmluftsovn. Obs temperaturen er forskellig fra ovn til ovn.

Dertil serverer jeg:
Kogte basmati ris og bulgur. 
Brug 1 dl ris/bulgur pr voksen person, så har du nok. Hvis det er småtspisende gæster så er 2 dl nok til 3 personer. Kom lidt olivenolie i en gryde med en belægning, der tåler høje temperature uden at løsne belægningen! 2 dl ris og 1 dl bulgur tilsættes og ristes lidt til risene bliver lidt hvidlige. Tilføj 1-2 tsk groft salt og 5 hele kardemomme og 4,5 dl koldt vand og når vandet er kommet i kog, låg på og blandingen koges i 10 min. Gryden tages af blusset og sættes til at hvile i ekstra 10 min uden at løfte låget. Risene smager skønt. 

Hjemmelavede bønnespirer
Det tager ca 5-7 dage at lave bønnespire selv og koster næsten intet. 
2 dl mungbønner i en beholder med si og låg (eller stort sylteglas med låg). Bønnerne hældes over med koldt vand og vandet hældes af 1-2 gange om dagen. Jeg lader beholderen stå i vindueskarmen foran vasken, så husker jeg hver dag. Spirerne kommer efter et par dage og de grønne skaller kan spules af med vand fra vandhanen. Kan opbevares i køleskabet eller på køkkenbordet, skal gerne bruges indenfor kort tid, da de ellers bliver brune og lidt triste at se på.



Mine kommentarer:
Jeg fik risopskriften af en pakistansk grønthandler omkring 1985 på Frederiksberg og han fortalte at de brugte den til bryllupper. Hvorfor jeg kom fennikel i ved jeg ikke, glasset stod nærmest.
Velbekomme.
Posted by Picasa

Sådan laver jeg bønnespirer


Jeg bruger denne store 3-4 liter skål med låg og en si-indsats. Hvor jeg dag 1 putter ca 1 -2 dl mungbønner, som hældes over med koldt vand. Jeg plejer at lade bønnerne stå ca 10 min i vandet til start, hælder vandet af og så stiller jeg bøtten med låget næsten på, men der skal komme lys til bønnerne. Bønnerne skylles 1-2 gange dagligt og skyllevandet skal ALTID kasseres (det er noget med noget giftigt og usundt for os). I løbet at nogle dage kommer der nogle små spirer, som vokser og vokser og man spiser dem når de har opnået den længde man ønsker i familien. Bønnespirerne kan holde i 3-7 dage, men kan godt blive lidt brune. De smager skønt og er sundt (sshhyy den skal ikke videre til børnene;-)).


(Min tupperware-bøtte er fra min mormor og vist oprindeligt til at servere kogte kartofler i med noget af kogevandet i bunden, så det kan holde kartoflerne varme og uden for kogevandet).