Jeg har fundet en for mig ny frugt i mit lokale supermarked UGLI, spændende...Jeg elsker at prøve noget nyt. Den lignede et mix mellem en clementin/mandarin og en anderledes form, den måtte jeg have med hjem OG det blev til to, da der var rabat for to!
Så jeg ventede spændt på at min datter kom hjem, så vi kunne smage denne spændende frugt sammen. Den var noget svær at pille og vi tog spændt en citrusbåd i munden og uff, hvor var den sur... sur sur.
Jeg er vant til at spise grapefrugter, så jeg vrængede bare lidt ansigt og spiste et par både, men heller ikke mere. Natalia spyttede sin ud straks og ville ikke smage mere. Hvad var det? smagen var meget uventet og nu har jeg googlet UGLI - og den skulle smage sødt og godt.