Tænk en ganske almindelig leverpostej-mad med hjemmelavede rødbeder. Ja, det havde jeg lyst til til frokost i dag, men havde spist de vistnok sidste syltede rødbeder fra efteråret. Heldigvis tog jeg fejl og fandt et dejligt stort glas i udhuset. Så frokosten blev til to lækre leverpostejmadder med masser af rødbeder.
Økologiske rødbeder er sat på huskesedlen, så de bliver indkøbt inden de ikke sælges mere, så kan der komme en god portion i glas til en skøn frokost en sommerdag og der kan blive til lidt ovnbagte halve rødbeder med hvidløg.
Aftensmaden bestod af en portion oksekød i karry med ris til, fra den lokale kinagrill. Vor mor står i køkkenet og laver maden selv og det smager fantastisk og mætter så godt at nu har jeg aftensmad til i morgen også. Desserten bestod af to økologiske appelsiner, uhm...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar