mandag den 30. maj 2011

Lidt flere indtryk fra Your rainbow panorama




Tænk hvor meget en gåtur oppe i luften kan fylde én. Jeg fik taget små 200 billeder og der er bare så mange som jeg synes er flotte. Næste gang skal jeg også have Natalias kamera med, turen inviterer på at fotografere... Jeg har fået en lige så stor oplevelse som da jeg var i Centre Georges Pompidou i Paris sammen med Dorthe i 1978. Her var jeg også overvældet af voldsomme indtryk, både udendørs og indendørs. Tilfældigvis var der en udstilling med Picassos mange værker og jeg var solgt. Nogle år efter havde jeg Allan med til Paris og vi fik travet museet og byen igennem.


Mølleparken foran Aarhus Hovedbibliotek. Denne park er blevet så luftig og nærmest smuk. Her holder en masse unge til, også foran parken til åen, hvor der er lavet træterrasser, som er fyldt med mennesker eftermiddag og aften.

søndag den 29. maj 2011

Søndag på AROS, jubii

Hold da op, sikke en herlig søndag formiddag. Jeg var så heldig at have fået billetter til brunch på ARTrestauranten og en gåtur oppe i Your rainbow panorama på taget af ARoS.
Sikke en uventet storslået oplevelse. Jeg havde lokket Allan med og sikke vi nød både brunchen og turen rundt i Your rainbow panorama'en. Det bliver helt sikkert en publikumsmagnet og hvor under jeg AROS den succes. 

Jeg synes selv at jeg fik en flot effekt, ved at have folks skygger med på ydersiden af glassene...



Jeg talte med en dame i kørestol Your rainbow panorama, hun bor i nærheden og har kunnet følge byggeriet hjemme fra sit vindue og hun havde en stor oplevelse af at se sit hjem fra toppen af AROS. Hun fortalte også at Olafur Eliasson skulle have sagt, "at når mennesket ser en vase i en montre, så så de kun en vase - men de kikkede jo faktisk på en vase i en montre". Derfor skulle han have lavet denne Your rainbow panorama, hvor mennesket så ville være som en vase!!!! uanset om det skulle være en sand historie, så synes jeg at den er lidt sjov.

Jeg blev bims i hovedet af at kikke ud af alle de forskelligfarvede glas og tog en masse skønne billeder. Da jeg kom ned igen, måtte jeg lige stå stille og trække vejret og holde hovedet i ro. 


Vi nåede dog et smut ned i kælderen i De 9 rum, hvor vores yndlings-udstilling befinder sig "umf-manden". Jeg aner ikke hvad den hedder i virkeligheden, men det drejer sig om et æg i vand, med en fotoinstallation af kunstnerens ansigt, hvor han laver ansigter og siger "umf"-agtige lyde. Ikke engang ham kunne jeg holde ud af at kikke på i dag, men jeg sad da to sekunder. 

Tony Oursler Unk, 2004

En solid glastank på 2 x 2 x 2 meter fyldt med vand danner ramme om et stort hoved, udført i glasfiber, hvorpå et ansigt projiceres. Det mørke rum, der omgiver tanken, skaber en grundlæggende foruroligende stemning. Værket er således en videreudvikling af Tony Ourslers (f. 1957) tidligere produktioner, hvor han vækker dukker til live med det levende billede. Hans værk balancerer mellem det dæmoniske og det uskyldige og rummer et overrumplende element, hvor betragteren udfordres af værkets uventede og chokerende effekter. Tony Oursler trækker ofte på litterære kilder og danner afbrudte fortælleforløb, der bl.a. tematiserer det velkendte – dukken, den menneskelige figur – som udfordres af det uhyggelige og uventede.
Billedet lånt fra AROS's hjemmeside med tak
Et kik ud mod havnen i nogle lidt koldere farver
Nu skal jeg et smut ud i haven og nyde at her er lidt tørvejr...

torsdag den 26. maj 2011

Mærk din egen Kernekraft

Vores genbo Mie (som er vores gamle nabo fra Overdrevet) er blevet coach og har netop lavet en hjemmeside omkring sin coaching Mærk din egen Kernekraft
Stort til lykke til Mie.

Din personlige Coach – Mie Leth Wejdling
Få mere ud af livet med en personlig coach, som hjælper dig med
 at bane vejen til:
  • At sætte fokus på dine mål og drømme
  • At se muligheder frem for forhindringer
  • At leve i større forståelse med dig selv og dine omgivelser
  • At finde din indre styrke
Har du selv et ønske om forandring i dit liv, eller er der på grund af omgivelserne sket store ændringer i forhold til:
  • Din arbejds- og uddannelsessituation
  • Dit privatliv og familierelationer
  • Dig selv -  Hvad tænker du om dig selv?
Coaching er et værktøj som hjælper dig til selv at sætte 

dagsordenen i dit liv.


Hindbærlagkage og fødselsdag

I går havde jeg fødselsdag og skulle til havekreds-bestyrelsesmøde om aftenen. Natalia og jeg var ude og spise sushi gennem sweetdeal om eftermiddagen og fik hygget os. Jeg ved ikke hvordan I spiser sushi, men vi kommer til at spise for hurtigt, men kunne alligevel knibe en paradis-is ned med blåbærsorbet og chokoladeis, uhm. Jeg fandt ud af at jeg ville have lagkage på min fødselsdag, så jeg fik købt nogle af bagerens lækre lagkagebunde, lavet en portion hindbæris af ½ dl piskefløde, 1 pose frosne hindbær øko og ca 2 spsk flormelis på min gamle foodprocessor og vupti var min lækre lagkage klar og blev serveret på et smukt lagkagefad på fod. Så efter en havevandring i det skønneste vejr, startede vi mødet med lagkage! det er vist første og måske også sidste gang.
Så havde Sesse lavet et lækkert ostebord med mange forskellige gedeoste og nybagt brød. Over midnat fik jeg selv lavet boller, da jeg ikke turde lade dejen stå hele natten fremme, da den var hævet færdig. 
Der er tilbud på øko hvedemel i Brugsen, så de første 8 kg er båret hjem, der er ikke noget værre at mangle når bagningen står for sig.. nu skal jeg nok holde op med at skrive, da jeg er træt og trænger til at komme i seng. 

søndag den 22. maj 2011

Bededagsferie

Allan og jeg har været et smut i sommerhuset og nydt livet. Allan har kløvet brænde, men blev ikke færdig, men er nået meget langt. Jeg købte 4 liggestole og en drømmeseng i noget robust materiale a la retro. De er blevet brugt både fredag og lørdag. Fredag faldt jeg i søvn ca kl. 18 og sov stort set uafbrudt indtil lørdag morgen kl. 8. Inger og Andrés mødes jeg med i Ebeltoft, hvor vi skulle gennemkikke alle genbrugsbutikkerne i byen, herligt. Bagefter tog vi i sommerhuset, fik frokost, afslapning i retrohavestolene, gåtur og visning af bølgerne fra Molslinien. Senere blev grillen startet, Mariannes lækre oksekorteletter, nye kartofler fra Frankrig, Inger lavede en lækker salat af en opskrift som stammer fra Isabellas magasin. 

Salaten blev lavet af to store bundter grønne asparges, letkogte og skåret i mindre stykker. ca 300 gr cherrytomater, ca 200 gr fetaost i tern og 1-2 bundter finthakket persille. Salaten blev blandet og smagte fantastisk lækkert, saftig, frisk og kalorierig, og så er der ingen fede creme eller andet i. Der var til gengæld masser af smør og æggeblommer i bearnaisesovsen, men den var til så let og lækker og passede perfekt til alle de andre madvarer.

Dertil en lækkert langtidshævet flute og en skøn rødvin. Desserten blev posen med lækkerierne fra Fru Kjeldsen på Tordenskjoldsgade, som Allans moster skulle have haft til sin fødselsdag, men Allan blev syg og indholdet kan ikke jo holde sig.

torsdag den 19. maj 2011

Spanskafslutning

Så er spansk slut indtil september. Herlig afslutning, alle havde noget spiseligt med, mest spansk. Jeg havde mine gode boller med og filmen "Jamón jamón" med Penelope Cruz og Javier Bardem, to skønne spanske skuespillere, som også danner par i virkeligheden. 


Madbloggertræf 20. august 2011

Jubii, jeg har været så heldig at få en plads på sensommerens madbloggertræf.
Jeg elsker alt omkring mad og skal nu møde nogle ligesindede (hedder det det?) Det bliver en hyggelig tur.
Et værelse ud mod skoven er bestilt og nøj hvor jeg allerede glæder mig.

onsdag den 18. maj 2011

Onsdag

Så har det igen været onsdag. Jeg skulle til min dejlige fysioterapeut Tommy og skulle liige forinden ind til Guldsmedegade i Aarhus for at tjekke om sommerjakken fra Bitte Kai Rand stadigvæk var der. Jeg prøvede den for et par uger siden og syntes at den var alt for dyr og ikke helt lige mig. Jeg fandt en parkeringsplads lige udenfor butikken og skyndte mig ind og jakken var der. Jeg fik prøvet den med den søde top, jeg fik købt i går i Buksekælderen sammen med 3 andre toppe, en smuk hvid trøje (se fotoet, det er dog ikke mig poserer). Så jeg havde lige det rigtige tøj til at prøve denne lækre jakke!!! Jeg endte med at gå derfra med 3 lækre t-shirts uden ærmer, en koralfarvet skjorte og jakken. Hvor var det lækkert og hvor føler jeg mig godt tilpas både med at have fået tøjet og have det på. Prisen den snakker vi ikke om, jeg er helt flov over at have brugt så mange penge. 


Jeg fik en lækker behandling af min nakke hos Tommy, det irriterer mig at jeg fortsat har lige så ondt i nakken som for snart 4 år siden, da jeg blev påkørt. Mig, der aldrig tog en hovedpinepille, hælder dem ned i halsen som bolsjer og kan ikke leve uden!

god nat til jer alle og jeg håber ikke at månen skinner mig i ansigtet igen i nat!

tirsdag den 17. maj 2011

2 gange Cafe Hack

I formiddags var jeg til optagelse af Cafe Hack til søndag 14 dage med Joan Ørting, skøn kvinde med en kæmpe udstråling, dertil fik vi en lækker platte og tilbehør af mousserende vin, juice og masser af kaffe. DR's romanpris blev også givet til vinderen og vi blev alle 80 bedt om at tie med navnet i de næste to uger. Modtageren blev meget glad, fik en smuk buket, diplom og en pengepræmie. Personen læste lidt højt af bogen, det lød spændende og den skal jeg også læse. 

Her til aften kl 20.30 var Allan og jeg til en lille intim koncert med Anne Dorte Michelsen og to fra hendes band i anledning af udgivelsen af hendes nye cd. Endnu en skøn kvinde med en sødme, skøn stemme og talent for at skrive tekster. Vi fik både koncerten og en signeret cd til en latterlig lille pris.

Jeg havde ikke fået spist aftensmad og fik en lille forret med rejer, asparges, basilikumdip, tynde skiver af radiser og agurk og lime. Dertil et lækkert brød, der mindede om foccaciabrød og et glas med en specialøl fra Tyskland.

Tilbage til forsiden

mandag den 16. maj 2011

Cubansk band på Train

Skal du med ind og se dette cúbanske band på train?

Lyt til et nummer: her
Havana D' Primera (C)
torsdag 16. juni Kl. 20:00
ENTRÉ: DKK 250 + gebyr (Forsalg) - i døren Kr. 275,-
La Timba præsenterer et brag af en salsa koncert, når det 15 mand store orkester ”Havana De Primera” indtager Train.
I alle andre store Europæiske byer, bliver billetterne revet væk, så det er med en utrolig glæde, at La Timba kan annoncere, at orkestret kommer til Århus. Der er garanteret et uovertruffent musikalsk brag på Train i Århus.
Aftenens Program:Dørene åbner Kl. 19.00
Salsa undervisning: 20.00-20.30
Koncertstartt: 21.00
Afterparty: 23.00 - 00.00

Om musikken:
Alexander Abreu bliver betragtet som værende Cubas absolut bedste trompetist, af nyere tid. Også salsasitet www.timba.com, har kåret Alexander Abreu, som den bedste Timba trompetist, og Alexander har endvidere en fabelagtig stemme, der gør ham til en meget anerkendt musiker.
Alexander Abreu er uddannet fra den velrenommerede skole ”ENA” i Havana, og flyttede faktisk til Danmark for at undervise på Rytmisk Musik Konservatorium. Mens Alexander var i Danmark, etablerede han i år 2001 gruppen ”Grupo Danson”, der fortsat er et af Danmarks absolut bedste salsa bands.
Alexander ville gerne tilbage til Cuba, hvilket han gjorde, og etablerede her gruppen ”Havana De Primera”. Havana De Primera blev hurtigt meget anerkendt på Cuba, og grundet Alexanders gode omdømme formåede han at tiltrække nogle af Cubas absolut bedste musikere. Dette resulterede i år 2008, i deres første album.

Fra baggrunden til forgrunden.
Alexander Abreu har spillet med et utal af de bedste kunstnere fra Cuba, heriblandt Irakere, Omara Portuondo, Paulito FG, Isaac Delgado, Carlos Manuel og Manolin, for blot at nævne få. Alexander har bidraget meget musikalsk til disse orkestre, med flere Latin Grammys som følge.

Men Alexander står ikke længere i baggrunden som trompetist – Han står i forgrunden for dette fabelagtige band, pakket til randen, med nogle af Cubas asbolut bedste musikere.
Det vil helt sikkert blive husket som et brag af en musikalsk oplevelse, når Havana De Primera indtager scenen på Train.

Der vil være afterparty til kl. 24.00 på Train, efter koncerten.

________________________________

ALDERSBEGRÆNSNINGER på Train koncert, Train natklub og Kupé:

TRAIN LIVE KONCERT:
Der er normalt ingen øvre/nedre aldersgrænse på Train koncerter, med mindre der er tale om koncerter der afvikles i natklubregi ( som regel efter kl. 24.00)

TRAIN NATKLUB:
Aldersgrænsen på natklubben er min. 21 år på fredage - (dog 18 år på fredage med eksempelvis klubarrangementer som MiskMask og ULAH) og 23 år på lørdage.
(Aldersgrænsen gælder også for koncertgæster, når koncerten er forbi og der åbnes for natklub)

KUPÉ:
Aldersgrænsen på Kupé er min. 21 år på både fredage og lørdage.
(Der kan dog forekomme undtagelser ved specialarrangementer)
- Husk billedlegitimation !

BILLETSALG:
Du kan købe billetter til koncerter og arrangementer på følgende måder:

ONLINE SALG:
eBILLET / WWW.TRAIN.DK:

PRINT SELV og med eBillet kort (gebyr: 10,- kr.).
(Følg købslinket under hver enkelt koncert - OBS: Pop-up vindue. Hvis du har slået en Pop-up blokker til, er det muligt, at vinduet ikke vises.
Hold da [ctrl] tasten nede og klik på "Køb billet" linket igen.)

FYSISK SALG:
• STEREO STUDIO:
Landets Stereo Studio musikforretninger. (gebyr 15,- kr.)

• DØRSALG:
Ifald en koncert ikke er udsolgt, kan der købes billetter i døren, når denne åbner (Gebyr: 25,- kr.)


Nybagte boller

Bolledejen efter ca 24 t hævning ude på terrassen, derefter rørte jeg ekstra hvedemel i. Røreskålen var da dækket over af plastfolie, et vådt viskestykke og et grydelåg.

Efter ekstra hævning, så står bollerne flot
Aftensmaden i går blev nybagte boller med en lækker økologisk rullepølse, ost og pate. Vi havde håbet at vi skulle se tennisfinale med Caroline Wozniaki, men hun røg desværre ud i semifinalen. Det var godt nok for for vores have, fordi så kunne vi være der en time ekstra. 
Lækre varme boller, vær så god!

lørdag den 14. maj 2011

Lørdag i køkkenet

Bolledej er "lagt" med hjælp af køkkenmaskinen, tilsat lidt finskåret eller klippet tranebær, abrikoser og dadler. Det er det bedste vi ved her hjemme. Nu skal dejen bare hvile til i morgen og have natten i køleskabet, og så i morgen eftermiddag, så har vil lækre boller til den næste uge. De fleste kommer i fryseren og tages op løbende efter behov. Jeg skal dog have lavet en ekstra portion, da jeg har lovet at tage brød med til spansk afslutningen. 

To indtryk fra turen til Norsminde Kro
Rejesalaten fra torsdag er blevet spist op, desværre;-) men den skal ikke laves for ofte, for så bliver vi bare trætte af den. 

fredag den 13. maj 2011

Weekend

Vi får mad hver dag, selvom jeg ikke får skrevet her på kage/madbloggen. Sidste weekend lavede jeg lækker oksekødssuppe af Marianne tværreb, osso buco og ben, selvfølgelig med en masse urter og ½ l æblemost, som vi ikke havde fået drukket!
Lidt sandwicher med lækkert hønsekødspålæg (fra Fakta), iceberg, uventede lækre tomater og det langtidshævede flute fra bageren, uhm hvor det smager. Natalia lavede pitabrød til sig selv, hvor vi to gamle tog en sandwich igen dagen efter, det minder om ferier før i tiden, hvor vi havde medbragt flutes med tilbehør og spiste nede i Tyskland på vej til Middelhavet eller Kroatien, menneskemad, lækkert og friskt og så var vi klar til at køre igen. Vi solgte faktisk engang et flute til nogle andre, da de så hvad vi spiste og brødet er jo kun spændende når det er frisk, så de fik sig også en hyggestund. 

Disse smukke stedmoderblomster fik jeg af Lisse og de står bare så flot og farven er så intens blå

Vi har efterhånden fået kærnemælkskoldskål mange gange i år og det smager lige godt hver gang. En gangs pastaskruer og kødsovs er det også blevet til, med en anelse parmesan og skuerne fordi vi ikke havde flere spagetti! vi var løbet tør! det sker bare så sjældent og Allan siger at vi kan åbne en forretning, men det depot jeg har lavet!

Rosenmandel-træet hos Tove fra havekredsen

onsdag den 4. maj 2011

Sirenerne vil lyde

Ja, om en time så er det et år siden, jeg sidst hørte sirenerne i luftrummet. Det er en skræmmende lyd, mon jeg vil kunne huske lyde, hvis det en dag bliver alvorligt! aner det ikke. Jeg kan ikke engang huske om det var hver onsdag eller den første onsdag i måneden da jeg var barn og ung, men det kan jeg jo google senere. 

Bare ikke lige nu! da jeg sidder og laver spansk lektier til i morgen, en lille oversættelse en en tidligere argentinsk præsident og så skal jeg have læst og forstået nogle sider om Pablo Nerudas barndom i det sydlige Chile for mange år siden. Han skriver sådan et smuk og fyldigt sprog, men det er svært at forstå og fatte, jeg ønsker at Natalia måske kan finde bogen til mig på Cuba "Jeg bekender at jeg har levet" altså på spansk, den er så smuk og måske senere vil jeg have den på dansk!